Issandwich med solbærflødeis og chokoladeovertræk
Solbærflødeis:
Kog solbær, sukker og citronsaft sammen i en gryde i ca. 5 minutter. Si solbærkompotten, så kerner og skaller sorteres fra. Afkøl solbærpuréen, til den er lun.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk vaniljekorn, sukker, æggeblommer og salt luftigt med en elpisker i en skål. Pisk fløden til skum i en anden skål, og vend flødeskummen forsigtigt i æggeblandingen til en jævn iscreme. Vend til sidst solbærpuréen i iscremen, til den er jævn og flot violet.
Hæld iscremen i en flad fryseegnet beholder, og sæt den i fryseren i mindst 6 timer.
Kiksebunde:
Bland hvedemel, havregryn, brun farin og salt sammen i en skål. Skær smørret i små tern, og smuldr dem i melblandingen med fingrene. Saml dejen med æggeblommen og evt. lidt koldt vand. Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir til en tykkelse på ca. ½ cm. Lad dejen hvile på køl i mindst 1 time.
Tænd ovnen på 175°. Tag bagepapiret med kiksedejen ud fra køl, og stik runde bunde ud med en kageudstikker eller et glas. Bag kiksebundene i ovnen i 10-12 minutter, til de er gyldne. Afkøl dem på en rist.
Tag solbærflødeisen ud af fryseren, og stik den ud i runde bunde med en kageudstikker, som passer i størrelsen med kiksebundene. Saml kiksebundene 2 og 2 med solbærflødeis imellem, og læg dem tilbage i fryseren.
Chokoladeovertræk:
Hak chokoladen fint, og smelt den forsigtigt i en skål over vandbad eller i mikrobølgeovnen. Dyp den ene side af de frosne iskager i chokoladen, og læg dem tilbage på køl indtil servering.
Søgeord: issandwich, solbæris, hjememlavet is, solbærflødeis
Pris: Normal
Opskrift: Mad
Kategori:
Dessert , Is / sorbet
Opskriftstype:
Finere madlavning , Hverdagsmad
Begivenheder:
Barnedåb , Fødselsdag , Kobber/sølv/guld bryllup , Konfirmation , Sommerfest , Studenterfest , Gæstemad
Søgeord:
issandwich, solbæris, hjememlavet is, solbærflødeis
Del opskrift på Twitter
Del opskrift på LinkedIn
Print opskrift
Link:
https://mad-og-drikke.dk/opskrift/issandwich-med-solbaerfloedeis-og-chokoladeovertraek