Fastelavnsboller med lemoncurd og citronglasur
Er billedet forkert? Har du et bedre vi må bruge? Kontakt os på Facebook
Du kan bruge lemoncurd fra glas. Køb det i velassorterede supermarkeder - du finder det typisk på hylden med marmelade og syltetøj.
Bland citronskal, citronsaft, sukker og æg i en lille gryde, og tilsæt smør skåret i små tern. Pisk konstant over svag varme i ca. 10 minutter, til smørret er smeltet, og massen er tyknet. Den må ikke koge.
Hæld citroncremen gennem en finmasket si og direkte ned i et lille patentglas. Sæt låg på glasset, og sæt citroncremen på køl, indtil den er helt kold. Cremen kan holde sig i 1 uge på køl.
Smuldr gæren i en skål, tilsæt kærnemælk, og rør, til gæren er opløst. Riv skallen af citronen. Tilsæt olie, sukker, salt, æg og citronskal til mælkeblandingen.
Tilsæt derefter melet lidt ad gangen, og ælt dejen (evt. på en røremaskine),til den er blank og smidig. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke, og lad den hæve 1 time et lunt sted.
Ælt den hævede dej hurtigt sammen på et meldrysset bord. Rul dejen ud med en kagerulle til et rektangel på 50 x 35 cm. Skær dejen ud i firkanter i det antal, du ønsker.
Læg 1 spsk. lemoncurd på midten af hvert dejstykke, og fold dejen sammen til en bolle ved at folde de 4 hjørner ind over fyldet som en kuvert og forme hjørnerne, så de bliver runde.
Læg bollerne med sammenføjningen nedad på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket på bagepladen i 30 minutter.
Varm ovnen op til 210°. Bag bollerne i ovnen i 12-15 minutter, til de er gyldne. Afkøl på en rist.
Citronglasur:
Rør flormelis og citronsaft sammen til en tyk glasur. Smør glasuren på de afkølede boller, og pynt straks med hakkede pistacienødder og sukkerpynt.
Søgeord: fastelavnsboller, lemoncurd, citronglasur
Pris: Normal
Opskrift: Mad
Kategori:
Bagværk , Kage
Opskriftstype:
Hverdagsmad
Højtider:
Fastelavn
Søgeord:
fastelavnsboller, lemoncurd, citronglasur
Del på Pinterest
Del opskrift på X
Del opskrift på LinkedIn
Print opskrift
Print opskrift uden billede
Link:
https://mad-og-drikke.dk/opskrift/fastelavnsboller-med-lemoncurd-og-citronglasur