Store bløde klejner med citron og kardemomme
Opløs gær i vandet, og tilsæt alle de øvrige ingredienser på nær olie. Ælt dejen sammen i en skål eller i en røremaskine, til den er blød og smidig og slipper skålens kanter. Dæk skålen med et rent, fugtigt viskestykke, og lad dejen hæve på et lunt sted i 45 minutter.
Rul dejen ud med en kagerulle på et let meldrysset bord til et rektangel på ca. 30 x 50 cm. Skær dejen ud i 18-20 ensartede, aflange stykker med en klejnespore eller skarp kniv. Skær en ridse i midten af hvert dejstykke, og vrid dem som klejner ved at føre den ene ende af dejstykket gennem ridsen og trække den ud på den anden side. Lad klejnerne hvile på et stykke bagepapir.
Opvarm olien i en gryde, til den er så varm, at den syder, når du dypper en tandstikker i den. Oliens temperatur skal være 175°. Læg 2 klejner ad gangen i den varme olie, og kog dem i 1-2 minutter på den ene side. Vend dem, og kog dem i 1-2 minutter på den anden side. De må ikke blive for hurtigt mørke – i så fald skal temperaturen sænkes en smule. Afdryp de kogte klejner på fedtsugende papir.
Rør flormelis sammen med citronsaft og evt. lidt konditorfarve, hvis du ønsker en mere gul glasur. Dekorér klejnerne med glasuren i et tilfældigt mønster, og servér straks.
Søgeord: klejner, gær klejner, gærdejs klejner, gærklejner, gærdejsklejner, store klejner
Pris: Normal
Opskrift: Mad
Kategori:
Kage
Opskriftstype:
Hverdagsmad
Højtider:
Jul
Begivenheder:
Julefrokost
Søgeord:
klejner, gær klejner, gærdejs klejner, gærklejner, gærdejsklejner, store klejner
Del opskrift på Twitter
Del opskrift på LinkedIn
Print opskrift
Link:
https://mad-og-drikke.dk/opskrift/store-bloede-klejner-med-citron-og-kardemomme