Fransk æblegalette med abrikosmarmelade og pistacienødder
Tærtedej:
Bland hvedemel, sukker og salt i en skål. Skær smørret i små tern, og smuldr det i melblandingen med fingrene, til det ligner brødkrummer. Tilsæt koldt vand, og saml dejen. Pak dejen i husholdningsfilm, og læg den på køl i 30 minutter.
Æble-mandelfyld:
Pisk smør, sukker og æg sammen i en skål, og rør derefter mandelmel i. Skræl æblerne, fjern kernehuset, og skær dem i både. Vend æblebådene med citronsaft.
Rul tærtedejen ud til en cirkel med en diameter på ca. 28 cm. Læg dejcirklen over på en bageplade med bagepapir.
Tænd ovnen på 180°. Smør mandelcremen ud på bunden, og fordel æblebådene ovenpå i et jævnt lag. Fold kanterne ind over fyldet. Pensl tærten med sammenpisket æg, og drys med lidt sukker. Bag galetten i ovnen i 35 minutter, til den er gylden og gennembagt. Tag tærten ud, og afkøl den let på en rist.
Glasering, pynt og servering:
Smelt abrikosmarmeladen i en lille gryde, og pensl den på den varme galette, så den får en flot, skinnende overflade. Hak pistacienødderne fint, og drys dem på tærten. Servér galetten lun med vaniljeis til.
Søgeord: æblegalette, galette, æblekage, bagt æblekage, varm æblekage
Pris: Normal
Opskrift: Mad
Kategori:
Bagværk , Dessert , Kage
Opskriftstype:
Finere madlavning
Højtider:
Jul , Pinse , Påske
Begivenheder:
Påskefrokost , Pinsefrokost , Gæstemad
Søgeord:
æblegalette, galette, æblekage, bagt æblekage, varm æblekage
Del opskrift på Twitter
Del opskrift på LinkedIn
Print opskrift
Link:
https://mad-og-drikke.dk/opskrift/fransk-aeblegalette-med-abrikosmarmelade-og-pistacienoedder