Logo
www.mad-og-drikke.dk

English muffins

Der er ikke givet stjerner - bliv den første der giver

Ingen billede
Intet billede
Antal
Ingredienser
Info
1
dl
Vand
2,5
dl
Mælk
2
tsk
Salt
1
spsk
Sukker / melis / stødt melis
1
spsk
Smør "eller margarine"
eller margarine
1
pakke
Gær "50 g"
50 g
0,5
dl
Vand
450
g
Hvedemel

Man kan nu og da købe English Muffins i Danmark i pakker, men i USA kan man altid få dem i supermarkeder. Man kan også bage dem selv. Det er lidt omstændeligt, men besværet værd, når man én gang er kommet til at sætte pris på denne særlige form for morgenbrød.

Morgenbrød til ristning.

Fremgangsmåde
Bring den ene deciliter vand i kog og bland den med mælk, salt, sukker og smør i et stort bagefad. Lad det køle af, til det er lunkent. Opløs gæren i den halve deciliter vand, der også skal være lunken. Kom den opløste gær og 300 g mel i mælkeblandingen og rør grundigt. Dæk bagefadet med et rent viskestykke og lad det hæve på et lunt sted, til dejen får dobbelt størrelse (ca. en time). Tilsæt resten af melet og rør godt. Dæk igen med viskestykket og lad dejen hæve i endnu en time.

Drys rigeligt mel på et stykke bagepapir og klap dejen ud til ca. 1 1/2 cm tykkelse. Skær den ud i runde stykker, ca. 8 cm i diameter, med et glas eller en kageudstikker. Dejen er lidt klistret og vanskelig at håndtere, men øvelse gør mester. Dæk de udskårne stykker endnu en gang med viskestykket, og lad dem hæve til næste dobbelt størrelse.

Bag dem på en smurt temmelig varm pande, ca. 15 minutter på hver side; bag 5 minutter på første side og vend. Bag den anden side 15 minutter og vend og giv første side de sidste 10 minutter. Sæt varmen ned, hvis muffinerne bliver for hurtigt brune.

Afkøl og del muffinerne i to dele med en gaffel og rist på en brødrister.
Før ristning er muffinerne sprøde udvendig, men "svampede" indvendig.

Serveres med smør og marmelade eller til Eggs Benedict.

English muffins kan fryses.


Søgeord: english, muffins, morgenmad, brunch
Om Opskriften
Sværhedsgrad: Normal
Pris: Normal
Opskrift: Mad

Kategori:
Morgenmad , Brunch , Bagværk , Brød

Opskriftstype:
Hverdagsmad

Søgeord:
english, muffins, morgenmad, brunch
Muligheder

Mad og Drikke - www.mad-og-drikke.dk

Du benytter en forældet browser til internettet, hvilket kan være farligt. Læs mere her