Logo
www.mad-og-drikke.dk

Krydderurter


Ingen billede
Friske krydderurter er vigtige og sunde smagsgivere til alt mad. Krydderurterne har et stort indhold af A-, B- og C-vitaminer og mineraler som jern og kalk samt sporstoffer.
Brug af krydderurter går tilbage til de tidligste civilisationer. Krydderurter har igennem årtusinder været brugt såvel kulinarisk som i udstrakt grad i forskellig medicin, og mange bruges endnu i den moderne medicinske industri.

Det er især landene omkring middelhavet, som har en stærk tradition for brug af krydderurter i madlavningen. I Danmark har vi mest holdt os til timian, persille og dild, og først i de senere år er der kommet en stor interesse for forskellige andre krydderurter. Urterne passer særdeles godt til grønsagsretter og vil ofte være den lille ting, der giver retten dens særlige karakter og smag.

Det er nemt at dyrke krydderurter selv. De kan dyrkes i potter i vindueskarmen eller på altanen, eller de kan dyrkes i haven. På denne måde er det muligt at have friske krydderurter næsten året rundt. I haven vokser urterne ofte så frodigt, at der er mere, end man kan spise i løbet af sommeren, og overskuddet kan så fryses ned til vinterbrug.

Af de mest almindelige krydderurter kan nævnes: basilikum, brøndkarse, citronmelisse, dild, estragon, fennikel, koriander, løvstikke, merian, oregano, persille, purløg, rosmarin, salvie og timian.

Herunder kan du finde nogle opskrifter hvor der er anvendt friske krydderurter.

Link til: Pasta med rejer og pesto

Link til: Kartoffelsalat med frisk basilikum

Link til: Tunsteaks med krydderier, lime og avocado

Link til: Kylling i tomatsauce med hvidløg og persille
Muligheder

Kategorier

Beskrivelse
Krydderurter artikel

URL
https://mad-og-drikke.dk/mad-drinks-artikel/krydderurter/

Søgeord
krydderurter, friske, urter, krydderier

Mad og Drikke - www.mad-og-drikke.dk

Du benytter en forældet browser til internettet, hvilket kan være farligt. Læs mere her