Madvarer fortæller meget – hvis du kan læse etiketten. Lær hvordan du aflæser næringsdeklarationer, ingredienslister og forstår E-numre korrekt.
Hvorfor er fødevareetiketter vigtige?
Etiketter på madvarer indeholder vigtig information om, hvad vi putter i munden. Fra næringsværdi og ingredienser til oprindelsesland og E-numre – alt står sort på hvidt. Men mange danskere læser ikke etiketten eller ved ikke, hvad de skal kigge efter. Det betyder, at vi nemt kan blive vildledt af smarte marketingfraser og glemme at forholde os kritisk til indholdet. I denne artikel lærer du, hvordan du læser etiketterne, forstår deklarationerne og tager klogere valg i supermarkedet.
Hvad skal der stå på en fødevareetiket?
Ifølge EU-lovgivning skal alle fødevareetiketter indeholde:
- Varebetegnelse (fx ”Rugbrød” eller ”Yoghurt med jordbær”)
- Ingrediensliste – med de mest anvendte ingredienser først
- Næringsdeklaration – energi, fedt, kulhydrat, protein osv.
- Mængdeangivelse (for bestemte ingredienser)
- Holdbarhedsdato – ”Bedst før” eller ”Sidste anvendelsesdato”
- Opbevaringsanvisning
- Oprindelsesland (ved visse produkter som kød)
- Producent eller importør
Ingredienslisten: Det vigtigste først
Ingredienserne står altid i rækkefølge efter mængde. Det betyder, at det første på listen er det, der er mest af. Hvis en kage har sukker som første ingrediens, så består den primært af sukker – uanset om der står ”uden tilsat sukker” foran på pakken.
Vær også opmærksom på tilsætningsstoffer, farvestoffer og skjulte sukkerarter som glukosesirup, fruktose eller maltodextrin.
Sådan aflæser du næringsdeklarationen
Her finder du oplysninger pr. 100 g/ml samt pr. portion (ofte 30-50 g):
- Energi: Angivet i kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal)
- Fedt og mættet fedt: Højt indhold af mættet fedt bør begrænses
- Kulhydrater – heraf sukkerarter: Se hvor meget sukker der faktisk er tilsat
- Protein: Vigtigt for mæthed og muskelvedligeholdelse
- Salt: For meget salt øger risiko for forhøjet blodtryk
Hvad er E-numre?
E-numre er koder for godkendte tilsætningsstoffer i EU. De bruges til at forlænge holdbarhed, give farve, forbedre smag eller konsistens. Eksempler:
- E330: Citronsyre – naturligt konserveringsmiddel
- E621: Mononatriumglutamat – smagsforstærker
- E150d: Karamelfarve – farvestof brugt i fx cola
Ikke alle E-numre er syntetiske – mange stammer fra naturlige kilder. Men nogle personer vælger alligevel at undgå visse stoffer pga. allergi eller personlige præferencer.
”Sundheds”-udsagn: Når markedsføring bliver vildledende
Producenter kan skrive ting som ”rig på fibre” eller ”lavt fedtindhold” – men det betyder ikke nødvendigvis, at produktet er sundt. Nogle varer har fx lavt fedtindhold, men meget sukker. Kig altid bag på pakken i stedet for at stole på forsiden.
Praktisk eksempel: Hjemmelavet bedre end færdigkøb?
Et eksempel er supper. Mange færdigsupper indeholder konserveringsmidler og smagsforstærkere. Vil du være sikker på, hvad der er i, kan du prøve denne opskrift på hokkaidosuppe med ingefær og kokosmælk. Den er let at lave og fuld af naturlige ingredienser.
Sådan bliver du bedre til at gennemskue etiketter
Med lidt træning bliver det nemmere at vurdere, hvilke produkter der er bedst:
- Læs ingredienslisten – jo kortere og mere genkendelig, jo bedre
- Tjek sukkerindholdet – under 5 g pr. 100 g er lavt
- Undgå meget mættet fedt og høj saltkoncentration
- Se efter E-numre du kender og forstår
- Sammenlign produkter – nogle mærker er bedre end andre
Ekstern kilde til videre information
Fødevarestyrelsen har en god introduktion til, hvordan du forstår fødevaremærkning. Se deres guide her: Fødevarestyrelsen om mærkning.
Afslutning
At lære at læse fødevareetiketter er en vigtig del af en sund livsstil. Det gør dig til en mere bevidst forbruger og hjælper dig med at træffe bedre valg i supermarkedet. Med lidt øvelse kan du undgå skjulte sukkerbomber og tomme kalorier – og i stedet vælge mad, der nærer kroppen og støtter dine mål. Har du en digital madplatform eller webshop, kan det være værdifuldt at formidle denne viden videre gennem indhold, opskrifter og guides – fx med et CMS-system, der gør det nemt at integrere næringsoplysninger og ingredienslister.