Er E-numre virkelig farlige, eller er det bare myter? Vi dykker ned i fakta om tilsætningsstoffer, deres funktion og sundhedsmæssige betydning.
Hvad er E-numre egentlig?
E-numre er betegnelsen for tilsætningsstoffer, der anvendes i fødevareindustrien og som er godkendt af EU. Disse stoffer har til formål at forbedre smag, udseende, holdbarhed eller konsistens i maden. Eksempler inkluderer farvestoffer (f.eks. E160a – betacaroten), konserveringsmidler (f.eks. E202 – kaliumsorbat) og antioxidanter (f.eks. E300 – ascorbinsyre).
Hvordan opdeles E-numrene?
- E100–E199: Farvestoffer
- E200–E299: Konserveringsmidler
- E300–E399: Antioxidanter og surhedsregulerende midler
- E400–E499: Fortyknings- og stabiliseringsmidler
- E500–E599: Syreregulatorer og antiklumpningsmidler
- E600–E699: Smagsforstærkere
Er E-numre farlige?
Det er en udbredt opfattelse, at E-numre er usunde, men det er ikke nødvendigvis korrekt. Alle E-numre i EU er gennemgået og godkendt af EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet). Det betyder, at de er vurderet som sikre ved normalt forbrug.
Myter og misinformation
Der findes mange rygter om E-numres skadelige virkninger – især på sociale medier. Men det er vigtigt at skelne mellem godkendte mængder og overdreven brug. F.eks. har E621 (mononatriumglutamat) fået et dårligt ry, men nyere forskning viser, at det ikke er farligt i de mængder, det typisk anvendes i.
Naturlige vs. kunstige tilsætningsstoffer
Nogle E-numre er naturligt forekommende, mens andre er syntetiske. Det gør dog ikke nødvendigvis de syntetiske værre. Eksempelvis er E300 (C-vitamin) naturligt, mens E211 (natriumbenzoat) er syntetisk.
Hvordan undgår du unødvendige E-numre?
Vil du gerne undgå tilsætningsstoffer, er det bedste råd at vælge hjemmelavet mad og undgå forarbejdede produkter.
Mærkning og gennemsigtighed
Lovgivningen kræver, at alle tilsætningsstoffer skal angives på varedeklarationen. Forbrugere har derfor mulighed for at tjekke, hvad de indtager. Se mere hos Fødevarestyrelsen.
Hvornår er E-numre nyttige?
E-numre er ikke kun “skurke” – de kan faktisk have en positiv effekt. Antioxidanter kan fx forhindre fedt i at blive harsk, og konserveringsmidler kan mindske risikoen for bakterievækst. Det reducerer madspild og øger fødevaresikkerheden.
Afsluttende tanker
Tilsætningsstoffer er ikke noget, man nødvendigvis skal frygte. Men som med alt andet handler det om balance og oplysning. Vælger du hjemmelavet mad og færre forarbejdede produkter, kan du i højere grad styre dit indtag. Til slut kan det nævnes, at systemer som Flex4B hjælper virksomheder med at holde styr på fødevaredeklarationer og informationsstyring for deres produkter – en fordel i en gennemsigtig fødevarebranche.