Logo
www.mad-og-drikke.dk

E-nummer liste

E-nummer liste

Mad-og-drikke.dk tilbyder herunder en e-nummer liste så du kan se de forskellige e-numre og hvilke funktioner de har.

Du kan læse mere om e-numre på http://www.foedevarestyrelsen.dk. Her finder du bl.a. information om de enkelte e-numre og de kan svare dig på evt. spørgsmål om e-numre.


Forbrugerne er begyndt at kigge på hvilke e-numre der er farlige. Dette kan dog være svært at gennemskue. Herunder kan du se en liste med e-numre som også viser der funktioner. Nogle e-numre er harmløse mens andre kan være farlige, allergifremkaldende og lign.

Funktioner
I listen herunder kan du se hvilke funktioner de forskellige e-numre kan have. Ud for hvert e-nummer kan du se hvilke funktioner de enkelte har.
 

A Antiklumpningsmiddel
An Antioxidant
D Drivgas
K Konsistensmiddel, emulgator, fortykningsmiddel, fugtighedsbevarende middel, fyldemiddel, geleringsmiddel, modificeret stivelse, stabilisator
F Farvestof
H Hævemiddel
Ko Konserveringsmiddel
M Melbehandlingsmiddel
O Overfladebehandlingsmiddel
Sk Skumdæmpningsmiddel
S Smagsforstærker
Sm Smeltesalt
Su Surhedsregulerende middel, syre
Sødestof

 


E-numre

 

I tabellen herunder kan du se en liste over e-numre og deres funktioner, samt en kort beskrivelse.

Nummer: Navn: Funktioner: Beskrivelse:
E-100 Curcumin F  
E-101 Riboflavin F Vitamin B2. Vigtig for blandt andet enzymdannelsen. (Se tillige vitaminer).
E-101 Riboflavin-5’-phosphat F  
E-102 Tartrazin F (FD & C Yellow no 5). E-nr. 102. Syntetisk, gult farvestof.
E-104 Quinolingult F (D&C Yellow no. 10). E-nr. 104. Syntetisk, gult farvestof.
E-110 Sunset Yellow FCF (Orange Yellow S) F (Orange Yellow S, FD&C Yellow no 6). E-nr. 110. Syntetisk, gult farvestof.
E-120 Carminer (Carminsyre, cochenille) F (Carminsyre, Cochenille). E-nr. 120. Rødligt farvestof. Stoffet udvindes af rygskjoldet fra skjoldlus.
E-122 Azorubin (Carmoisin) F (Carmoisin). E-nr. 122. Rødt farvestof.
E-123 Amaranth F E-nr. 123 (FD&C Red. no 2). Syntetisk, rødt tjærefarvestof af azotypen.
E-124 Ponceau 4R (Cochenillerød A) F E-nr: 124. (Cochenillerød A). Syntetisk, rødt tjærefarvestof af azotypen
E-127 Erythrosin F E-nr: 127. (FD&C Red no 3). Syntetisk, rødt, jodholdigt tjærefarvestof. Bruges som rødetabletter til at vise, hvor godt man børster tænder, fordi det binder sig til det, der farves. Det betyder også, at det bliver på overfladen af pølserne eller kirsebærene uden at ryge ud i kogevandet eller lagen.
E-128 Red 2G F (Ext. D&C Red no. 11). E-nr. 128. Syntetisk rødt farvestof.
E-129 Allura Red AC F (Food Red, FD&C Red no 40). E-nr. 129. Syntetisk rødt farvestof.
E-131 Patent Blue V F (Patentblåt). E-nr. 131. Syntetisk, blåt farvestof.
E-132 Indigotin (Indigocarmin) F (Indigocarmin, FD&C Blue no 2). E-nr. 132. Syntetisk, blåt farvestof.
E-133 Brilliant Blue FCF F (FD&C Blue no1). E-nr. 133. Syntetisk, blåt farvestof.
E-140 Chlorophyll F E-nr. 140. Grønt farvestof. Chlorofyll er det farvestof, der udgør det grønne i alle planter. I farvestoffet Chlorofyll-kobber-kompleks (E-nr. 141) er det naturlige magnesium erstattet med kobber, hvilket giver blågrønne til blåsorte farver.
E-140 Chlorophylliner F  
E-141 Chlorophyll-kobber-kompleks F  
E-141 Chlorophyllin-kobber-kompleks F  
E-142 Green S F,S (Food Green S). E-nr. 142. Syntetisk, grønt farvestof.
E-150a Karamel F (Ammonieret karamel). Brunt farvestof. E-nr. 150(abcd). Fremstilles ved brankning af sukker efter tilsætning af forskellige stoffer som ammoniak eller svovl.
E-150b Kaustisk sulfiteret karamel F  
E-150c Ammonieret karamel F E-nr. 150. Fremstilles ved brankning af sukker eller tilsætning af forskellige stoffer. Anvendes ammoniak (E 527) eller ammoniumsalte (E 510) fås ammonieret karamel. Anvendes desuden svovldioxid (E 220) eller sulfitter (E 221-E 227) fås ammonieret sulfiteret karamel. Den mest kendte form for ammonieret karamel er madkulør til den danske, brune sauce. Funktion: Brunt farvestof.
E-150d Ammonieret sulfiteret karamel F  
E-151 Black PN (Brilliant Black BN) F (Brilliant Black PN). E-nr. 151. Syntetisk, sort farvestof.
E-153 Vegetabilsk kul F (Aktivt kul). E-nr. 153. Sort farvestof. Fremstilles ved forkulning af planteråstoffer.
E-154 Brown FK F E-nr. 154. Syntetisk, brunt farvestof.
E-155 Brown HT F E-nr. 155. Syntetisk, brunt farvestof.
E-160a Blandede carotener F (Carotenoider). E-nr. 160. Gult naturligt forekommende farvestof, der blandt andet findes i gulerødder.
E-160a Beta-caroten F  
E-160b Annattoekstrakter (Bixin, Norbixin) F  
E-160c Paprikaekstrakt (Capsanthin, Capsorubin) F (Paprika). E-nr. 160c. Rødt farvestof som forekommer i rød peberfrugt.
E-160d Lycopen F E-nr. 160d. Rødt farvestof, der forekommer naturligt i blandt andet tomater.
E-160e Beta-apo-8’-carotenal(C30) F  
E-160f Beta-apo-8’-carotensyre(C30) ethylester F  
E-161b Lutein F E-nr 161b. Naturligt, gult farvestof. Udvindes af lucerne eller tagetes (fløjlsblomst).
E-161g Canthaxanthin F  
E-162 Rødbedefarve (Betaniner) F  
E-163 Anthocyaniner F (Drueskalsfarve).E- nr. 163 Naturligt rødviolet farvestof, der findes i vindruer, hyldebær, solbær og ribs.
E-170 Calciumcarbonat A,F,Su E-nr. 170. (Kridt) Naturligt forekommende i form af kalksten og kridt. Bruges som surhedsregulerende middel, som næringsstof (kalktilskud) og som hvidt farvestof.
E-170 Calciumhydrogencarbonat A,Su E-nr. 170. (Kridt) Naturligt forekommende i form af kalksten og kridt. Bruges som surhedsregulerende middel, som næringsstof (kalktilskud.
E-171 Titandioxid F E-nr. 171 Hvidt farvestof. Bruges især til slik.
E-172 Jernoxider og jernhydroxider F  
E-173 Aluminium F E-nr. 173. Sølvlignende farvestof til overfladebehandling.
E-174 Sølv F E-nr. 174. Metalisk farvestof.
E-175 Guld F E-nr. 175. Metalisk farvestof.
E-180 Rubinpigment BK (Litholrubin BK) F E-nr. 180. Syntetisk rødt farvestof.
E-200 Sorbinsyre Ko E-nr. 200. Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel. Findes naturligt især i rønnebær, kirsebær, tomater og jordbær.
E-202 Kaliumsorbat Ko E-nr. 202. Kaliumsorbat er et af de salte, som findes i sorbinsyre. Sorbinsyre forekommer naturligt, især i rønnebær, kirsebær, tomater og jordbær, men fremstilles i dag syntetisk. Er især er effektivt mod de farlige gær- og skimmelsvampe (mug).
E-203 Calciumsorbat Ko Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel. E-nr. 203. Findes naturligt især i rønnebær, kirsebær, tomater og jordbær.
E-210 Benzoesyre Ko Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel med E-nr. 210. Kan udvindes naturligt af benzoeharpiks. Se også Natriumsorbat.
E-211 Natriumbenzoat Ko (Atamon) Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel med E-nr. 211. Kan udvindes naturligt af benzoeharpiks.
E-212 Kaliumbenzoat Ko E-nr. 212. Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel. Kan udvindes naturligt af benzoeharpiks.
E-213 Calciumbenzoat Ko Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel med E-nr. 213. Kan udvindes naturligt af benzoeharpiks.
E-214 Ethyl-p-hydroxybenzoat Ko   
E-215 Ethyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt Ko  
E-216 Propyl-p-hydroxybenzoat Ko  
E-217 Propyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt Ko  
E-218 Methyl-p-hydroxybenzoat Ko  
E-219 Methyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt Ko  
E-220 Svovldioxid An,Ko E-nr. 220. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-221 Natriumsulfit An,Ko E-nr. 221. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-222 Natriumhydrogensulfit An,Ko E-nr. 222. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og i mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-223 Natriumdisulfit An,Ko E-nr. 223. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og i mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-224 Kaliumdisulfit An,Ko E-nr. 224. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-226 Calciumsulfit An,Ko E-nr. 226. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-227 Calciumhydrogensulfit An,Ko E-nr. 227. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-228 Kaliumhydrogensulfit An,Ko E-nr. 228. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-230 Diphenyl Ko E-nr. 230. Syntetisk konserveringsmiddel. Bruges især til overfladebehandling af citrusfrugter. Samme effekt fås med orto-Phenyl-phenol (E-nr. 231) og natrium-orto-Phenyl-phenol (E-nr. 232).
E-231 o-Phenylphenol Ko  
E-232 Natrium-o-phenylphenolat Ko  
E-234 Nisin Ko E-nr. 234. Antibiotisk konserveringsmiddel, der udvindes af en særlig bakterieart - Lactokokker - som forekommer i rå mælk og visse oste.
E-235 Natamycin Ko (Pimaricin). E-nr. 235. Antibiotisk konserveringsmiddel, der udvindes af en særlig bakterie.
E-239 Hexamethylentetramin Ko (Hexa) E-nr. 239. Syntetisk konserveringsmiddel, der især anvendes til fiskemarinader og stenbiderrogn (kaviar).
E-242 Dimethyldicarbonat Ko E-nr. 242. Meget kemisk aktivt konserveringsmiddel, der er forsvundet, inden det når frem til forbrugeren. Bruges til “koldsterilisation” af for eksempel en lukket karton. Når kartonen åbnes er konserveringseffekten væk.
E-249 Kaliumnitrit Ko E-nr. 249. Saltkonserveringsmiddel til kødprodukter. Virker også på farve og smag.
E-250 Natriumnitrit Ko E-nr. 250. Saltkonserveringsmiddel til kødprodukter. Virker også på farve og smag.
E-251 Natriumnitrat Ko E-nr. 251. Saltkonserveringsmiddel til kødprodukter. Virker også på farve og smag.
E-252 Kaliumnitrat Ko E-nr. 252. Saltkonserveringsmiddel til kødprodukter. Virker også på farve og smag.
E-260 Eddikesyre Ko,Su E-nr. 260. Syrligt konserveringsmiddel. Forekommer naturligt, idet eddikesyre er den syre, der gør eddike sur. Fremstilles ved gæring af alkohol eller syntetisk. Bruges også som smagsregulater.
E-261 Kaliumacetat Ko,Su E-nr. 261: Se Eddikesyre (E-nr. 260).
E-262 Natriumacetat Ko,Su E-nr. 262: Se Eddikesyre (E-nr. 260).
E-262 Natriumdiacetat Ko,Su E-nr. 262: Se Eddikesyre (E-nr. 260).
E-263 Calciumacetat Ko,Su E-nr. 263. Se Eddikesyre (E-nr. 260).
E-270 Mælkesyre Ko,Su E-nr. 270. En af de mest udbredte syrer i naturen som også dannes naturligt i kroppen. Fremstilles ved gæring af kulhydrater med mælkesyre-bakterier eller syntetisk. Saltene hedder lactater (E-nr, 325, E-nr. 327). Mælkesyre og lactater har konserverende effekt, og bruges desuden til at regulere surhedsgrad og smag. Da de desuden kan binde metaller, har de en forstærkende effekt på antioxidanter, der bruges til at hæmme harskning af fedt. Tilladt tilsætningsstof til danske økologiske produkter.
E-280 Propionsyre Ko E-nr. 280. Naturligt forekommende konserveringsmiddel.
E-281 Natriumpropionat Ko E-nr. 281. Se: Propionsyre.
E-282 Calciumpropionat Ko E-nr. 282. Se: Propionsyre.
E-283 Kaliumpropionat Ko E-nr. 283. Se: Propionsyre.
E-284 Borsyre Ko E-nr. 284. Mineralsk konserveringsmiddel, der forekommer naturligt i jordskorpen.
E-285 Natriumtetraborat (Boraks) Ko E-nr. 285. Se Borsyre (E-nr. 284).
E-290 Carbondioxid Ko E-nr. 290. Konserveringsmiddel, der også bruges til at give bobler i øl og sodavand. Naturligt forekommende luftart, der indgår i fotosyntekredsløbet.Tilladt tilsætningsstof til danske økologiske produkter.
E-296 Æblesyre Ko,Su E-nr. 296. Forekommer vidt udbredt i naturen, blandt andet som navnet siger, i æbler. DL?formen, der anvendes som tilsætningsstof, er syntetisk fremstillet. Anvendes som surhedsregulerende stof, men har samtidig konserverende egenskaber og en forstærkende effekt på antioxidanternes beskyttende virkning på olier og skrællede frugter og grønsager.
E-297 Fumarsyre Su E-nr. 297. Naturligt forekommende surhedsregulerende konserveringsmiddel.
E-300 Ascorbinsyre An,M,Su E-nr. 300. Ascorbinsyre og dets salte, ascorbater, er et naturligt forekommende vitamin, der findes i store mængder i f.eks. citroner, appelsiner, solbær og hyben. Fremstilles syntetisk. Ascorbinsyre har flere funktioner: 1) Næringsstof (vitamin C), 2) Antioxidant. Det vil sige, at stofferne forhindrer påvirkning af luftens ilt. Denne effekt kendes fra husholdningen, når man f. eks. kommer citronsaft på skrællede frugter og grøntsager, for at de ikke skal blive brune. 3) Surhedsregulerende middel. 4) Melbehandlingsmidddel (giver melet bedre bageevne). Medvirker desuden til farvedannelse og stabilisering af kødets røde farve. Har også en beskyttende effekt mod dannelse af nitrosaminer. Derfor har man i USA påbudt tilsætning af ascorbinsyre til bacon.
E-301 Natriumascorbat An,Su E-nr. 301. Se: Ascorbinsyre (E-nr. 300)
E-302 Calciumascorbat An,Su E-nr. 302. Se: Ascorbinsyre (E-nr. 300).
E-304 Ascorbylpalmitat An Ascorbylpalmitat (Ascorbylstearat) E-nr. 304.Se: Ascorbinsyre (E-nr. 300).
E-304 Ascorbylstearat An  
E-306 Tocopherolrig ekstrakt An  
E-307 Alfa-tocopherol An  
E-308 Gamma-tocopherol An  
E-309 Delta-tocopherol An  
E-310 Propylgallat An E-nr. 310. Syntetisk fremstillet antixodant. Fremstilles ud fra gallussyre, der ligner garvesyre. Begge forekommer naturligt.
E-311 Octylgallat An E-nr. 311. Syntetisk fremstillet antixodant. Fremstilles ud fra gallussyre, der ligner garvesyre. Begge forekommer naturligt.
E-312 Dodecylgallat An E-nr. 312. Syntetisk fremstillet antixodant. Fremstilles ud fra gallussyre, der ligner garvesyre. Begge forekommer naturligt.
E-315 Erythorbinsyre An E-nr. 315. Syntetisk fremstillet antioxidant, der minder om ascorbinsyre, men uden vitamin C effekt.
E-316 Natriumerythorbat An E-nr. 316. Se: Erythorbinsyre (E-nr. 315).
E-320 Butylhydroxyanisol (BHA) An E-nr. 320. Syntetisk fremstillet antioxidant.
E-321 Butylhydroxytoluen (BHT) An E-nr. 321. Syntetisk fremstillet antioxidant.
E-322 Lecithiner An,K E-nr. 322. Emulgator, der letter sammenblandingen af vand og olie. Forekommer naturligt i eksempelvis æggeblommer og soyabønner. Fremstilles på basis af soya.
E-325 Natriumlactat An,Su E-nr. 325. Naturligt forekommende surhedsregulerende middel (har også konserverende effekt).Tilladt tilsætningsstof til danske økologiske produkter.
E-326 Kaliumlactat An,Su E-nr. 326. Naturligt forekommende surhedsregulerende middel (har også konserverende effekt).
E-327 Calciumlactat An,Su E-nr. 327. Naturligt forekommende surhedsregulerende middel (har også konserverende effekt).
E-330 Citronsyre An,Su E-nr. 330. Naturligt forekommende. Findes, som navnet angiver, i særligt store mængder i citroner, hvorfra citronsyre også udvindes. Saltene, der kaldes citrater, fremstilles ud fra syren. Funktion: Antixidant og surhedsregulerende middel.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-331 Mononatriumcitrat An,Sm,Su E-nr. 331. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-331 Dinatriumcitrat An,Sm,Su E-nr. 331. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-331 Trinatriumcitrat An,Sm,Su E-nr. 331. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-332 Monokaliumcitrat An,Sm,Su E-nr. 332. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.
E-332 Trikaliumcitrat An,Sm,Su E-nr. 332. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.
E-333 Monocalciumcitrat An,Sm,Su E-nr. 333. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.
E-333 Dicalciumcitrat An,Sm,Su E-nr. 333. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.
E-333 Tricalciumcitrat An,Sm,Su E-nr. 333. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.
E-334 Vinsyre An,H,Su E-nr. 334. Surhedsregulerende middel. Forekommer naturligt i vindruer. Udvindes som et biprodukt ved vinfremstilling.Det anvendes til at give saft, marmelade og vin en ekstra syrlig smag, for eksempel til hyldeblomstsaft m.m.Fremmer også antioxidanternes virkning, så harskning og brunfarvning mindskes.
E-335 Mononatriumtartrat An,H,Su E-nr. 335. Se Vinsyre (E-nr. 334).
E-335 Dinatriumtartrat An,H,Su E-nr. 335. Se Vinsyre (E-nr. 334).
E-336 Monokaliumtartrat An,H,Su E-nr. 336. Se Vinsyre (E-nr. 334).
E-336 Dikaliumtartrat An,H,Su E-nr. 336. Se Vinsyre (E-nr. 334).
E-337 Natriumkaliumtartrat An,H,Su E-nr. 337. Se Vinsyre (E-nr. 334).
E-338 Phosphorsyre An,Ko,Su E-nr. 338. Produkt med mange egenskaber. Bruges blandt andet til at give cola syrlig smag. Har også konserverende effekt. Fremstilles ud fra naturligt forekommende mineraler. Fosfor er et livsnødvendigt mineral.
E-339 Mononatriumphosphat An,O,Su  
E-339 Dinatriumphosphat An,O,Su  
E-339 Trinatriumphosphat An,O,Su  
E-340 Monokaliumphosphat An,O,Su  
E-340 Dikaliumphosphat An,O,Su  
E-340 Trikaliumphosphat An,O,Su  
E-341 Monocalciumphosphat An,H,O,Su E-nr. 341. Salte fra de naturligt forekomne mineraler i phosphorsyre. Phosphater forekommer overalt i naturen, og er en livsnødvendighed for både dyr og planter. Phosphorforbindelser bruges i næsten alle industrielt forarbejdede levnedsmidler. I pulverprodukter virker det som antiklumpningsmiddel. Anvendes som surhedsregulerende middel ved ostefremstilling, og tilsættes sodavand (cola) for at opnå en syrlig smag.
E-341 Dicalciumphosphat A,An,O,Su E-nr. 341. Salte fra de naturligt forekomne mineraler i phosphorsyre. Phosphater forekommer overalt i naturen, og er en livsnødvendighed for både dyr og planter. Phosphorforbindelser bruges i næsten alle industrielt forarbejdede levnedsmidler. I pulverprodukter virker det som antiklumpningsmiddel. Anvendes som surhedsregulerende middel ved ostefremstilling, og tilsættes sodavand (cola) for at opnå en syrlig smag.
E-341 Tricalciumphosphat A,An,O,Su E-nr. 341. Salte fra de naturligt forekomne mineraler i phosphorsyre.Phosphater forekommer overalt i naturen, og er en livsnødvendighed for både dyr og planter. Phosphorforbindelser bruges i næsten alle industrielt forarbejdede levnedsmidler. I pulverprodukter virker det som antiklumpningsmiddel. Anvendes som surhedsregulerende middel ved ostefremstilling, og tilsættes sodavand (cola) for at opnå en syrlig smag.
E-343 Monomagnesiumphosphat K  
E-343 Dimagnesiumphosphat K  
E-350 Natriummalat An,Su E-nr. 350. Surhedsregulerende middel, der fremstilles ud fra æbelsyre.
E-350 Natriumhydrogenmalat An,Su  
E-351 Kaliummalat An,Su  
E-352 Calciummalat An,Su  
E-352 Calciumhydrogenmalat An,Su  
E-353 Metavinsyre An,Su E-nr. 353. Tilsætningsstof til vin, for at undgå bundfald. Fremstilles af vinsyre.
E-354 Calciumtartrat An,Su E-nr. 354. Se Vinsyre (E-nr. 334).
E-355 Adipinsyre Su E-nr. 355. Syntetisk fremstillet surhedsregulerende middel. (Har også antioxidant-effekt).
E-356 Natriumadipat Su  
E-357 Kaliumadipat Su  
E-363 Ravsyre Su E-nr. 363. Naturligt forekommende surhedsregulerende middel. Findes i broccoli, rabarber, asparges og ost.
E-380 Triammoniumcitrat An,Su  
E-385 Calciumdinatriumethylendiamintetraacetat (Calciumdinatrium-EDTA) An,K  
E-400 Alginsyre K E-nr. 400. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles af tang. Bruges især til is, marmelade og desserter.
E-401 Natriumalginat K E-nr. 401. Algin, der er et kulhydrat, udgør en vigtig del af cellevæggen i tang. Flere tangarter indeholder fra 15 - 40% algin. Ud fra algin fremstilles natriumalgin og alginsyre. Benyttes som stabilisator, emulgatorer samt fortyknings-/geleringsmiddel.
E-402 Kaliumalginat K E-nr. 402. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles af tang. Bruges især til is, marmelade og desserter.
E-403 Ammoniumalginat K E-nr. 403. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles af tang. Bruges især til is, marmelade og desserter.
E-404 Calciumalginat K E-nr. 404. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles af tang. Bruges især til is, marmelade og desserter.
E-405 Propylenglycolalginat K E-nr. 405. Stabilisator (til skum i øl) og emulgator (til dressinger). Fremstilles af algin og propylenglycol.
E-406 Agar K E-nr. 406. Naturligt forekommende fortykningsmiddel og stabilisator. Udvindes af tang. Se også agar-agar.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-407 Carrageenan K E-nr. 407. Et kulhydrat der udvindes af en særlig rødtang. Navnet kommer fra den irske havneby Carragheen. Man har i Irland i århundrede brugt Carrageenan i buddinger, hvor det også kaldes
E-407a Forarbejdet Eucheuma-tang K E-nr. 407a. Stoffet minder om og bruges som caarageenan. Det udvindes også på samme måde (fra tang), men er ikke helt så udviklet som caarageenan.
E-410 Johannesbrødkernemel K E 410 bruges som stabilisator og fortykningsmiddel. Indgår i desserter, fiskevarer grøntkonserves, kryddersaucer og spædbørnemad. Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-412 Guargummi K E-nr. 412. Kulhydrat der udvindes af frøene fra Guarplanten, der meget ligner bælgplanten soya. (bruges også som kvægfoder).Anvendes i levnedsmidler som fortykningsmiddel og stabilisator (til is, ketchup, salater ol.)Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-413 Traganth K E-nr. 413. Stabilisator og fortykningsmiddel til salatdressinger, ketchup og lignende. Fremstilles af Astragalus-planten, der er småbuske der gror i bjergområder i blandt andet i Tyrkiet og Iran.
E-414 Arabisk gummi (Akaciegummi) K (Arabisk gummi) E-nr. 414. Vegetabilsk gummi. Bruges som stabilisator og fortykningsmiddel især til slik. Udvindes af akacietræer.
E-415 Xanthangummi K E-nr. 415. Industrielt fremstillet stabilisator og fortykningsmiddel. Anvendes især til kryddersaucer og salatdressing.
E-416 Karayagummi K E-nr. 416. Stabilisator fremstillet af det tørrede harpiks fra det buskagtige træ: Sterculia urens.
E-417 Taragummi K E-nr. 417. Stabilisator og fortykningsmiddel. Udvindes af frøene fra planten Caesalpinea spinosa. Anvendes mest til is, saucer og dressinger.
E-418 Gellangummi K E-nr. 418. Industrielt fremstillet stabilisator og fortykningsmiddel.
E-420 Sorbitol K,Sø E-nr. 420. Stabilisator og sødestof (Glucitol). Forekommer naturligt, men fremstilles ved kemisk behandling af stivelse.
E-420 Sorbitolsirup K,Sø E-nr. 420. Stabilisator og sødestof (Glucitol). Forekommer naturligt, men fremstilles ved kemisk behandling af stivelse.
E-421 Mannitol K,Sø E-nr. 421. Konsistens og sødestof der forekommer naturligt i manna. Har i større mængder afførende effekt.
E-421 Mannitol K,Sø E-nr. 421. Konsistens og sødestof der forekommer naturligt i manna. Har i større mængder afførende effekt.
E-422 Glycerol K E-nr. 422. Konsistensmiddel, der fremstilles af animalsk eller vegetabilsk fedt. Er ikke godkendt som sødestof selv om det har sødende virkning.
E-425 Konjacgummi K E-nr. 425. Naturligt forekommende stabilisator og fortykningsmiddel.
E-425 Konjacglucomannan K  
E-431 Polyoxyethylen(40)stearat K  
E-432 Polyoxyethylen(20)sorbitanmonolaurat (Polysorbat 20) K  
E-433 Polyoxyethylen(20)sorbitanmonooleat (Polysorbat 80) K  
E-434 Polyoxyethylen(20)sorbitanmonopalmitat (Polysorbat 40) K  
E-435 Polyoxyethylen(20)sorbitanmonostearat (Polysorbat 60) K  
E-436 Polyoxyethylen(20)sorbitantristearat (Polysorbat 65) K  
E-440 Pectin K E-nr. 440. Pektin er et kulhydrat, der forekommer i mange frugter og grønsager, hvor det styrker cellevæggene. Når frugt modner og bliver blød, er det blandt andet fordi pektinen nedbrydes. Som tilsætningsstof fremstilles det ud fra citron eller appelsinskaller, der indeholder 30% pektin. Efter udtrækning, opkoncentrering og tørring fås et fint pulver. Af pektin fås ved kemisk behandling amideret pektin. Pektin benyttes som fortykningsmiddel (geleringsmiddel). Pektin danner nemt geléer i sure levnedsmidler med højt sukkerindhold.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-440 Amideret pectin K E-nr. 440. Pektin er et kulhydrat, der forekommer i mange frugter og grønsager, hvor det styrker cellevæggene. Når frugt modner og bliver blød, er det blandt andet fordi pektinen nedbrydes. Som tilsætningsstof fremstilles det ud fra citron eller appelsinskaller, der indeholder 30% pektin. Efter udtrækning, opkoncentrering og tørring fås et fint pulver. Af pektin fås ved kemisk behandling amideret pektin. Pektin benyttes som fortykningsmiddel (geleringsmiddel). Pektin danner nemt geléer i sure levnedsmidler med højt sukkerindhold.
E-442 Ammoniumphosphatider K E-nr. 442. Stabilisator og emulgator fremstillet industriel (af blandt andet rapsfrø). Bruges primært i chokolade.
E-444 Saccharoseacetatisobutyrat K E-nr. 444. Industrielt fremstillet stof, der anvendes til at holde væsker klare og homogene.
E-445 Glycerolestere af fyrreharpiks K E-nr. 445. Fremstilles syntetisk ud fra fyrreharpiks og glycerol. Anvendes til at
E-450 Dinatriumdiphosphat K,H,Sm E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand. Var tidligere forbudt i Sverige på grund af vildledning (er nu tilladt).
E-450 Trinatriumdiphosphat K,H,Sm E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttest som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-450 Tetranatriumdiphosphat K,H,Sm E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-450 Tetrakaliumdiphosphat K,H,Sm E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-450 Dicalciumdiphosphat K,H,Sm E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttest som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-450 Monocalciumdiphosphat K,H,Sm E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand. Var tidligere forbudt i Sverige på grund af vildledning (er nu tilladt).
E-451 Pentanatriumtriphosphat K E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-451 Pentakaliumtriphosphat K E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-452 Natriumpolyphosphater K E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-452 Kaliumpolyphosphater K E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand. Var tidligere forbudt i Sverige på grund af vildledning (er nu tilladt).
E-452 Natriumcalciumpolyphosphater K E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-452 Calciumpolyphosphater K E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand. Var tidligere forbudt i Sverige på grund af vildledning (er nu tilladt).
E-459 ß-cyclodextrin M,S  
E-460 Mikrokrystallinsk cellulose K E-nr. 460. Stabilisator og fortykningsmiddel. Findes naturligt i plantefibre.
E-460 Cellulosepulver K E-nr. 460. Stabilisator og fortykningsmiddel. Findes naturligt i plantefibre.
E-461 Methylcellulose K E-nr. 461. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles ud fra cellulose, der findes naturligt i plantefibre
E-463 Hydroxypropylcellulose K E-nr. 463. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles ud fra cellulose, der findes naturligt i plantefibre
E-464 Hydroxypropylmethylcellulose K E-nr. 464. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles ud fra cellulose, der findes naturligt i plantefibre
E-465 Methylethylcellulose K E-nr. 465. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles ud fra cellulose, der findes naturligt i plantefibre.
E-466 Carboxymethylcellulose K E-nr. 466 Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles ud fra cellulose, der findes naturligt i plantefibre
E-466 Natriumcarboxymethylcellulose K E-nr. 466. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles ud fra cellulose, der findes naturligt i plantefibre
E-468 Tværbunden natriumcarboxymethylcellulose K E-nr. 468. Fremstillet ud fra cellulose. Får tabletter til at bruse op og opløses hurtigt, når de kommer i vand.
E-469 Enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose K E-nr. 469. Fremstilles ud fra cellulose, der findes i plantefiber. Bruges som stabilisator og emulgator.
E-470a Natrium-, kalium- og calciumsalte af fedtsyrer K  
E-470b Magnesiumsalte af fedtsyrer K  
E-471 Mono- og diglycerider af fedtsyrer K  
E-472a Eddikesyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer K  
E-472b Mælkesyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer K  
E-472c Citronsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer K  
E-472d Vinsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer K  
E-472e Mono- og diacetylvinsyreestere af mono- og diglycerider fedtsyrer K  
E-472f Blandede eddike- og vinsyreestere afmono- og diglycerider af fedtsyrer K  
E-473 Saccharoseestere af fedtsyrer K  
E-474 Saccharoseestere i blanding med mono- og diglycerider af fedtsyrer K  
E-475 Polyglycerolestere af fedtsyrer K  
E-476 Polyglycerolpolyricinoleat K  
E-477 Propylenglycolestere af fedtsyrer K  
E-479b Termisk oxideret sojaolie omsat med mono- og diglycerider af fedsyrer K  
E-481 Natriumstearoyllactylat K E-nr. 481. Fremstilles ud fra mælkesyre og stearinsyre og bruges om stabilisator eller emulgator.
E-482 Calciumstearoyllactylat K E-nr. 482. Fremstilles ud fra mælkesyre og stearinsyre og bruges om stabilisator eller emulgator.
E-483 Stearyltartrat K E-nr. 483. Stof med bageforbedrende effekt, der fremstilles syntetisk ud fra stearinsyre og vinsyre.
E-491 Sorbitanmonostearat K E-nr. 491. Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.
E-492 Sorbitantristearat K E-nr. 492. Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.
E-493 Sorbitanmonolaurat K E-nr. 493. Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.
E-494 Sorbitanmonooleat K E-nr. 494. Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.
E-495 Sorbitanmonopalmitat K E-nr. 495. Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.
E-500 Natriumcarbonat H,Su E-nr. 500. (soda) Hæve- og surhedsregulerende middel. Fremstilles af kogesalt og kuldioxid.
E-500 Natriumhydrogencarbonat H,Su E-nr. 500. (Natron, tvekulsurt natron). Fremstilles ud fra kogesalt og kuldioxid. Bruges som surhedsregulerende middel og som bagepulver.
E-500 Natriumsesquicarbonat H,Su E-nr. 500. Blandingsstof mellem natriumcarbonat og natriumhydrogencarbonat. Surhedsregulerende middel.
E-501 Kaliumcarbonat H,Su (Potaske) E-nr. 501. Hævemiddel som findes naturligt, men fremstilles syntetisk.
E-501 Kaliumhydrogencarbonat H,Su E-nr. 501. Hævemiddel som findes naturligt, men fremstilles syntetisk.
E-503 Ammoniumcarbonat H (Hjortetaksalt) E-nr. 503. Hævemiddel fremstillet af ammoniak og kuldioxid.
E-503 Ammoniumhydrogencarbonat H E-nr. 503. Hævemiddel fremstillet af ammoniak og kuldioxid.
E-504 Magnesiumcarbonat A,Su E-nr. 504. Naturligt forekommende surhedsregulerende middel.
E-504 Magnesiumhydroxidcarbonat (Magnesiumhydrogencarbonat) Su  
E-507 Saltsyre Su E-nr. 507. Naturlig syre, der bruges surhedsregulerende. Fremstilles kemisk.
E-508 Kaliumchlorid Su E-nr. 508. Naturligt forekommende stof, der anvendes i stedet for almindeligt salt.
E-509 Calciumchlorid Su E-nr. 509. Erstatning eller supplement til kogesalt. Kendes også som vejsalt.
E-510 Ammoniumchlorid   (Salmiak) E-nr. 510. Giver den typiske salmiaksmag. Fremstilles industrielt.
E-511 Magnesiumchlorid Su E-nr. 511. Bruges til at påvirke vandkvaliteten i øl og sodavand. Fremstilles industrielt.
E-512 Stannochlorid K E-nr. 512. Stabiliserer farven i asparges.
E-513 Svovlsyre Su E-nr. 513. Surhedsregulerende middel. Fremstilles kemisk.
E-514 Natriumsulfat Su E-nr. 514. Salt af svovlsyre. Forekommer naturligt i mineral og havvand. Bruges til justering af mineralvand og til afføringsmiddel
E-514 Natriumhydrogensulfat Su E-nr. 514. Salt af svovlsyre. Forekommer naturligt i mineral og havvand. Bruges til justering af mineralvand.
E-515 Kaliumsulfat Su E-nr. 515. Salt af svovlsyre. Bruges til justering af mineralvand.
E-515 Kaliumhydrogensulfat Su E-nr. 515. Salt af svovlsyre. Bruges til justering af mineralvand.
E-516 Calciumsulfat A,K,Su (Gips) E-nr. 516. Næringssalt til gær. Vandjustering til øl og sodavand. Fyldstof til tabletter.
E-520 Aluminiumsulfat K E-nr. 520. Fremstilles af aluminium og svovlsyre. Bruges som stabilisator af æggehvider og kandiserede frugter/grøntsager
E-521 Aluminiumnatriumsulfat K E-nr. 521. Fremstilles af aluminium og svovlsyre. Bruges som stabilisator af æggehvider og kandiserede frugter/grøntsager.
E-522 Aluminiumkaliumsulfat K E-nr. 522. Fremstilles af aluminium og svovlsyre. Bruges som stabilisator af æggehvider og kandiserede frugter/grøntsager.
E-523 Aluminiumammoniumsulfat K E-nr. 523. Fremstilles af aluminium, ammoniak og svovlsyre. Bruges som stabilisator af æggehvider og kandiserede frugter/grøntsager
E-524 Natriumhydroxid Su E-nr. 524. (Kaustisk soda, ætsnatron). Bruges til neutralisering af syre. Er i koncentreret form stærkt ætsende, men vil i levnedsmidler forekomme meget stærkt fortyndet.
E-525 Kaliumhydroxid Su E-nr. 525. (Ætskali). Bruges til neutralisering af syre. Er i koncentreret form stærkt ætsende, men vil i levnedsmidler forekomme meget stærkt fortyndet.
E-526 Calciumhydroxid Su E-nr. 526. (Læsket kalk). Bruges i stærkt fortyndet form til justering af kalkindholdet i vand (til for eksempel øl).
E-527 Ammoniumhydroxid Su E-nr. 527. (Salmiakspiritus). Bruges til neutralisering af syrer i stærkt fortyndet form.
E-528 Magnesiumhydroxid Su E-nr. 528. Base og tablethjælpestof. Magnesiumoxid (E-nr. 530 ) har samme funktion. Fremstilles industrielt.
E-529 Calciumoxid Su E-nr. 529. Base (surhedssænkende middel). Fremstilles ud fra kalk.
E-530 Magnesiumoxid Su (Brændt magnesia) E-nr. 530. Base og tablethjælpestof. Magnesiumhydroxid (E-nr. 528 ) har samme funktion. Fremstilles industrielt.
E-535 Natriumferrocyanid A E-nr. 535. Syntetisk fremstillet antiklumpningsmiddel (til salt).
E-536 Kaliumferrocyanid A E-nr. 536. Syntetisk fremstillet antiklumpningsmiddel (til salt).
E-538 Calciumferrocyanid A E-nr. 538. Syntetisk fremstillet antiklumpningsmiddel (til salt).
E-541 Natriumaluminiumphosphat, surt H E-nr. 541. Industrielt fremstillet hævemiddel. Benyttes især til
E-551 Siliciumdioxid A,K (Kiselsyre) E-nr. 551. Naturligt forekommende, industrielt fremstillet antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof.
E-552 Calciumsilikat A,K E-nr. 552. Naturligt forekommende antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof.
E-553 Magnesiumsilikat A,K E-nr. 553.
E-553 Magnesiumtrisilikat A,K E-nr. 553. Syntetisk talkum, mineral der forekommer i naturen. Anvendes om antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof.
E-553 Talkum A,K,O E-nr. 553. Naturligt forekommende mineral bestående af magnesiumsilikat. Bruges som antiklumpningsmiddel, tablethjælpestof og slipmiddel.
E-554 Natriumaluminiumsilikat A,K E-nr. 554. Salt af kiselsyre, der forekommer naturligt i de mineraler, der kaldes zeolitter. Bruges til antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof
E-555 Kaliumaluminiumsilikat A,K E-nr. 555. Salt af kiselsyre, der forekommer naturligt i de mineraler, der kaldes zeolitter. Bruges til antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof.
E-556 Calciumaluminiumsilikat A,K E-nr. 556. Salt af kiselsyre, der forekommer naturligt i de mineraler, der kaldes zeolitter. Bruges til antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof.
E-559 Aluminiumsilikat (Kaolin) A (Kaolin) E-nr. 559. Naturligt forekommende antiklumpningsmiddel.
E-570 Fedtsyrer A,K E-nr. 570. Fedtsyrerne er hovedbestanddelen af fedtet. Fedtsyrernes egenskaber afhænger af den kemiske mætningsgrad, kædelængde og type af dobbeltbinding. De kan opdeles i mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer, og de fleste kan dannes i kroppen. Dog kan man ikke danne de essentielle fedtsyrer, n-3 (udtales
E-574 Gluconsyre H,Su E-nr. 574. Naturligt forekommende stof, der blandt andet opstår, når kroppen forbrænder glucose (sukker). Bruges til hævemiddel og surhedsregulering samt til farvestabilisering af kødvarer.
E-575 Glucono-delta-lacton H,Su  
E-576 Natriumgluconat H,Su  
E-577 Kaliumgluconat H,Su  
E-578 Calciumgluconat H,Su E-nr. 579. Jernsalt fremstillet af gluconsyre. Bruges til sortfarvning af oliven. Ferrolactat (E-nr. 585) har samme funktion.
E-579 Ferrogluconat K E-nr. 579. Jernsalt fremstillet af gluconsyre. Bruges til sortfarvning af oliven. Ferrolactat (E-nr. 585) har samme funktion.
E-585 Ferrolactat K  
E-620 Glutaminsyre S (Det tredie krydderi) E-nr. 620. Smagsforstærkende stof. Aminosyre (protein-del), der forekommer i næsten alle grøntsager samt hvede og soya. Oprindeligt udvundet af tang. Fremstilles nu af hvede, soya eller specielle bakterier.
E-621 Mononatriumglutaminat S E-nr. 621. Det tredie krydderi er industrielt fremstillet (natriumglutaminat). Det fremhæver de smagsstoffer der findes i en given ret. Det bruges ofte til at give smag på leverpostej, kinesiske supper, og kødpålæg. Det 3. krydderi kan anvendes som erstatning for salt.
E-622 Monokaliumglutaminat S  
E-623 Calciumdiglutaminat S  
E-624 Monoammoniumglutaminat S  
E-625 Magnesiumdiglutaminat S  
E-626 Guanylsyre S E-nr. 626. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk.Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-627 Dinatriumguanylat S E-nr. 627. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-628 Dikaliumguanylat S E-nr. 628. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-629 Calciumguanylat S E-nr. 629. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-630 Inosinsyre S E-nr. 630. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-631 Dinatriuminosinat S E-nr. 631. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-632 Dikaliuminosinat S E-nr. 632. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-633 Calciuminosinat S E-nr. 633. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-634 Calcium-5’-ribonucleotider S  
E-635 Dinatrium-5’-ribonucleotider S  
E-640 Glycin S E-nr. 640. Smagsforstærkende og surhedsregulerende stof, der er en naturlig bestanddel af levnedsmidler.
E-640 Natriumglycinat S  
E-900 Dimethylpolysiloxan Sk E-nr. 900. Skumdæmpningsmiddel, der fremstilles ud fra kvarts-sand. (strandsand).
E-901 Bivoks, hvidt og gult O E-nr. 901. Overfladebehandlingsmiddel til for eksempel slik og tabletter.
E-902 Candelillavoks O E-nr. 902. Overfladebehandlingsmiddel, der udvindes af træet Euphorbia antisyphilitica. Bruges også til skosværte og bonevoks.
E-903 Carnaubavoks O E-nr. 903. Overfladebehandlingsmiddel. Findes på bladene af en brasilianske viftepalme (Copornica cerifera). Bruges til overfladebehandling af frugter og slik. Anvendes også til kosmetik.
E-904 Shellak O E-nr. 904. Overfladebehandlingsmiddel udvundet af en orientalsk bladlus (Lakschadia eller lakskjoldlus). Giver en blank, pæn overflade. Bruges til slik, tabletter og frugt, især æbler.
E-905 Mikrokrystallinsk voks O E-nr. 905. Overfladebehandlings- og smøremiddel, der udvindes af råolie.Paraffin bruges også som tyggegummibasis og til skorpen af oste.
E-912 Montansyreestere O E-nr. 912. Overfladebehandlingsmiddel udvundet af bjergvoks. Må kun bruges til citrusfrugter, melon, avocado, ananas, mango og papaya.
E-914 Oxideret polyethylenvoks O E-nr. 914. Syntetisk fremstillet overfladebehandlingsmiddel. Bruges også som base for tyggegummi.
E-920 Cystein M (L-Cystein). E-nr. 920. Melbehandlingsmiddel. Cystein er en aminosyre (protein-del), der forekommer naturligt i maden.
E-927 Carbamid K (Urinstof). E-nr. 927. Urinstof fremkommer som en del af stofskifteprocessen. Fremstilles syntetisk. Bruges som blødgørende middel i tyggegummi og markedsføres som carries-forebyggende (tandsygdom).
E-938 Argon Ko E-nr. 938. Gas der anvendes ved “lufttæt” pakning. Bruges sammen med andre gasser.
E-939 Helium Ko E-nr. 939. Gas der anvendes ved
E-941 Nitrogen D,Ko (Kvælstof) E-nr. 941. Gas der anvendes ved “lufttæt” pakning. Bruges sammen med andre gasser.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-942 Dinitrogenoxid D (Kvælstofoverilte, lattergas). E-nr. 942. Drivmiddel til flødeskum på dåse.
E-948 Oxygen Ko (Ilt) E-nr. 948. Pakkegas. Bruges i blandinger sammen med kvælstof og kuldioxid.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-950 Acesulfamkalium   (Sunett). E-nr. 950. Syntetisk fremstillet sødestof. (kaloriefrit).
E-950 Acesulfamkalium S,Sø (Sunett). E-nr. 950. Syntetisk fremstillet sødestof. (kaloriefrit).
E-951 Aspartam S,Sø (Nutrasweet, Canderel). E-nr. 951. Syntetisk fremstillet sødestof. (kaloriefrit). Når man spiser aspartam, spaltes stoffet i tarmen til træsprit og 2 aminosyrer: phenylalanin og asparaginsyre. Aminosyrerne nedbrydes på naturlig vis, undtaget hos mennesker der lider af Føllings syge. Har man Føllings syge, mangler man evnen til at nedbryde phenylalanin, og skal undgå aspartam og phelylalanin- holdige fødevarer.
E-952 Cyclaminsyre  
E-952 Calciumcyclamat E-nr. 952. Syntetisk fremstillet sødestof.
E-952 Natriumcyclamat  
E-953 Isomalt E-nr. 953. Syntetisk fremstillet sødestof og konsistensmiddel.
E-954 Saccharin E-nr. 954. Syntetisk fremstillet sødestof. (kaloriefrit).
E-954 Calciumsaccharin  
E-954 Kaliumsaccharin  
E-954 Natriumsaccharin  
E-957 Thaumatin S,Sø E-nr. 957. Et protein, der anvendes som sødestof. Udvindes af frugten fra en afrikansk plante kaldet Thaumatococcus danielii. Har meget
E-959 Neohesperidindihydrochalcon S,Sø E-nr. 959. Sødestof udvundet af citrusfrugter. Bruges ikke enkeltstående som sødemiddel, da det har bismag.
E-965 Maltitol K,Sø E-nr. 965. Konsistens- og sødestof fremstillet ved kemisk behandling af stivelse.
E-965 Maltitolsirup K,Sø  
E-966 Lactitol K,Sø E-nr. 966. Konsistens- og sødestof fremstillet ved modificering af mælkesukker.
E-967 Xylitol K,Sø E-nr. 967. Hører under sødestoffer som hovedsageligt bliver brugt i industrien. Bruges i stedet for sukker. Xylitol adskiller sig fra de egentlige kunstige/syntetiske sødestoffer ved at være nært beslægtet med sukker i kemisk henseende. Produktet indeholder 2.4 kalorier pr. gram.Fremstilles ved kemisk behandling af træsukker.
E-999 Quillaiaekstrakt K E-nr. 999. Skummiddel fremstillet af kvillaja-bark.
E-1103 Invertase K E-nr. 1103. Enzym, som udvindes af almindeligt gær.
E-1105 Lysozym Ko E-nr. 1105. Enzym, der udvindes af æg (findes også i spyt).
E-1200 Polydextrose K E-nr. 1200. Sukkererstatning (uden sødende effekt), der fremstilles syntetisk.
E-1201 Polyvinylpyrrolidon K  
E-1202 Polyvinylpolypyrrolidon K  
E-1404 Oxideret stivelse K  
E-1410 Monostivelsephosphat K  
E-1412 Distivelsephosphat K  
E-1413 Phosphateret distivelsephosphat K  
E-1414 Acetyleret distivelsephosphat K  
E-1420 Acetyleret stivelse K  
E-1422 Acetyleret distivelseadipat K  
E-1440 Hydroxypropylstivelse K  
E-1442 Hydroxypropyldistivelsephosphat K  
E-1450 Stivelsenatriumoctenylsuccinat K  
E-1451 Acetyleret oxideret stivelse K  
E-1505 Triethylcitrat K E-nr. 1505. Syntetisk fremstillet stabilisator til æggehvider.
E-1518 Glyceryltriacetat K (Triacetin). E-nr. 1518. Syntetisk fremstillet fugtighedsbevarende middel og bærestof.


Kilde til listen: Fødevarestyrelsen.

Muligheder

Kategorier

Beskrivelse
E-nummer liste med information om hvilke der er farlige og hvilke der er harmløse

URL
https://mad-og-drikke.dk/mad-drinks-artikel/e-nummer-liste

Søgeord
enummer, e-nummer, E, farvestoffer, Konserveringsstoffer, Syrer, baser, og, beslægtede, stoffer, Aromaforstærkere, Glaseringsmidler, og, hjælpetilsætningsstoffer, Emballeringsgasser, Sødestoffer

Mad og Drikke - www.mad-og-drikke.dk

Du benytter en forældet browser til internettet, hvilket kan være farligt. Læs mere her