E-nummer liste

Mad-og-drikke.dk tilbyder herunder en e-nummer liste så du kan se de forskellige e-numre og hvilke funktioner de har.

Du kan læse mere om e-numre på http://www.foedevarestyrelsen.dk. Her finder du bl.a. information om de enkelte e-numre og de kan svare dig på evt. spørgsmål om e-numre.

Forbrugerne er begyndt at kigge på hvilke e-numre der er farlige. Dette kan dog være svært at gennemskue. Herunder kan du se en liste med e-numre som også viser der funktioner. Nogle e-numre er harmløse mens andre kan være farlige, allergifremkaldende og lign.

Funktioner
I listen herunder kan du se hvilke funktioner de forskellige e-numre kan have. Ud for hvert e-nummer kan du se hvilke funktioner de enkelte har.

A	Antiklumpningsmiddel
An	Antioxidant
D	Drivgas
K	Konsistensmiddel, emulgator, fortykningsmiddel, fugtighedsbevarende middel, fyldemiddel, geleringsmiddel, modificeret stivelse, stabilisator
F	Farvestof
H	Hævemiddel
Ko	Konserveringsmiddel
M	Melbehandlingsmiddel
O	Overfladebehandlingsmiddel
Sk	Skumdæmpningsmiddel
S	Smagsforstærker
Sm	Smeltesalt
Su	Surhedsregulerende middel, syre
Sø	Sødestof

E-numre

I tabellen herunder kan du se en liste over e-numre og deres funktioner, samt en kort beskrivelse.

Nummer:	Navn:	Funktioner:	Beskrivelse:
E-100	Curcumin	F
E-101	Riboflavin	F	Vitamin B2. Vigtig for blandt andet enzymdannelsen. (Se tillige vitaminer).
E-101	Riboflavin-5’-phosphat	F
E-102	Tartrazin	F	(FD & C Yellow no 5). E-nr. 102. Syntetisk, gult farvestof.
E-104	Quinolingult	F	(D&C Yellow no. 10). E-nr. 104. Syntetisk, gult farvestof.
E-110	Sunset Yellow FCF (Orange Yellow S)	F	(Orange Yellow S, FD&C Yellow no 6). E-nr. 110. Syntetisk, gult farvestof.
E-120	Carminer (Carminsyre, cochenille)	F	(Carminsyre, Cochenille). E-nr. 120. Rødligt farvestof. Stoffet udvindes af rygskjoldet fra skjoldlus.
E-122	Azorubin (Carmoisin)	F	(Carmoisin). E-nr. 122. Rødt farvestof.
E-123	Amaranth	F	E-nr. 123 (FD&C Red. no 2). Syntetisk, rødt tjærefarvestof af azotypen.
E-124	Ponceau 4R (Cochenillerød A)	F	E-nr: 124. (Cochenillerød A). Syntetisk, rødt tjærefarvestof af azotypen
E-127	Erythrosin	F	E-nr: 127. (FD&C Red no 3). Syntetisk, rødt, jodholdigt tjærefarvestof. Bruges som rødetabletter til at vise, hvor godt man børster tænder, fordi det binder sig til det, der farves. Det betyder også, at det bliver på overfladen af pølserne eller kirsebærene uden at ryge ud i kogevandet eller lagen.
E-128	Red 2G	F	(Ext. D&C Red no. 11). E-nr. 128. Syntetisk rødt farvestof.
E-129	Allura Red AC	F	(Food Red, FD&C Red no 40). E-nr. 129. Syntetisk rødt farvestof.
E-131	Patent Blue V	F	(Patentblåt). E-nr. 131. Syntetisk, blåt farvestof.
E-132	Indigotin (Indigocarmin)	F	(Indigocarmin, FD&C Blue no 2). E-nr. 132. Syntetisk, blåt farvestof.
E-133	Brilliant Blue FCF	F	(FD&C Blue no1). E-nr. 133. Syntetisk, blåt farvestof.
E-140	Chlorophyll	F	E-nr. 140. Grønt farvestof. Chlorofyll er det farvestof, der udgør det grønne i alle planter. I farvestoffet Chlorofyll-kobber-kompleks (E-nr. 141) er det naturlige magnesium erstattet med kobber, hvilket giver blågrønne til blåsorte farver.
E-140	Chlorophylliner	F
E-141	Chlorophyll-kobber-kompleks	F
E-141	Chlorophyllin-kobber-kompleks	F
E-142	Green S	F,S	(Food Green S). E-nr. 142. Syntetisk, grønt farvestof.
E-150a	Karamel	F	(Ammonieret karamel). Brunt farvestof. E-nr. 150(abcd). Fremstilles ved brankning af sukker efter tilsætning af forskellige stoffer som ammoniak eller svovl.
E-150b	Kaustisk sulfiteret karamel	F
E-150c	Ammonieret karamel	F	E-nr. 150. Fremstilles ved brankning af sukker eller tilsætning af forskellige stoffer. Anvendes ammoniak (E 527) eller ammoniumsalte (E 510) fås ammonieret karamel. Anvendes desuden svovldioxid (E 220) eller sulfitter (E 221-E 227) fås ammonieret sulfiteret karamel. Den mest kendte form for ammonieret karamel er madkulør til den danske, brune sauce. Funktion: Brunt farvestof.
E-150d	Ammonieret sulfiteret karamel	F
E-151	Black PN (Brilliant Black BN)	F	(Brilliant Black PN). E-nr. 151. Syntetisk, sort farvestof.
E-153	Vegetabilsk kul	F	(Aktivt kul). E-nr. 153. Sort farvestof. Fremstilles ved forkulning af planteråstoffer.
E-154	Brown FK	F	E-nr. 154. Syntetisk, brunt farvestof.
E-155	Brown HT	F	E-nr. 155. Syntetisk, brunt farvestof.
E-160a	Blandede carotener	F	(Carotenoider). E-nr. 160. Gult naturligt forekommende farvestof, der blandt andet findes i gulerødder.
E-160a	Beta-caroten	F
E-160b	Annattoekstrakter (Bixin, Norbixin)	F
E-160c	Paprikaekstrakt (Capsanthin, Capsorubin)	F	(Paprika). E-nr. 160c. Rødt farvestof som forekommer i rød peberfrugt.
E-160d	Lycopen	F	E-nr. 160d. Rødt farvestof, der forekommer naturligt i blandt andet tomater.
E-160e	Beta-apo-8’-carotenal(C30)	F
E-160f	Beta-apo-8’-carotensyre(C30) ethylester	F
E-161b	Lutein	F	E-nr 161b. Naturligt, gult farvestof. Udvindes af lucerne eller tagetes (fløjlsblomst).
E-161g	Canthaxanthin	F
E-162	Rødbedefarve (Betaniner)	F
E-163	Anthocyaniner	F	(Drueskalsfarve).E- nr. 163 Naturligt rødviolet farvestof, der findes i vindruer, hyldebær, solbær og ribs.
E-170	Calciumcarbonat	A,F,Su	E-nr. 170. (Kridt) Naturligt forekommende i form af kalksten og kridt. Bruges som surhedsregulerende middel, som næringsstof (kalktilskud) og som hvidt farvestof.
E-170	Calciumhydrogencarbonat	A,Su	E-nr. 170. (Kridt) Naturligt forekommende i form af kalksten og kridt. Bruges som surhedsregulerende middel, som næringsstof (kalktilskud.
E-171	Titandioxid	F	E-nr. 171 Hvidt farvestof. Bruges især til slik.
E-172	Jernoxider og jernhydroxider	F
E-173	Aluminium	F	E-nr. 173. Sølvlignende farvestof til overfladebehandling.
E-174	Sølv	F	E-nr. 174. Metalisk farvestof.
E-175	Guld	F	E-nr. 175. Metalisk farvestof.
E-180	Rubinpigment BK (Litholrubin BK)	F	E-nr. 180. Syntetisk rødt farvestof.
E-200	Sorbinsyre	Ko	E-nr. 200. Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel. Findes naturligt især i rønnebær, kirsebær, tomater og jordbær.
E-202	Kaliumsorbat	Ko	E-nr. 202. Kaliumsorbat er et af de salte, som findes i sorbinsyre. Sorbinsyre forekommer naturligt, især i rønnebær, kirsebær, tomater og jordbær, men fremstilles i dag syntetisk. Er især er effektivt mod de farlige gær- og skimmelsvampe (mug).
E-203	Calciumsorbat	Ko	Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel. E-nr. 203. Findes naturligt især i rønnebær, kirsebær, tomater og jordbær.
E-210	Benzoesyre	Ko	Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel med E-nr. 210. Kan udvindes naturligt af benzoeharpiks. Se også Natriumsorbat.
E-211	Natriumbenzoat	Ko	(Atamon) Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel med E-nr. 211. Kan udvindes naturligt af benzoeharpiks.
E-212	Kaliumbenzoat	Ko	E-nr. 212. Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel. Kan udvindes naturligt af benzoeharpiks.
E-213	Calciumbenzoat	Ko	Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel med E-nr. 213. Kan udvindes naturligt af benzoeharpiks.
E-214	Ethyl-p-hydroxybenzoat	Ko
E-215	Ethyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt	Ko
E-216	Propyl-p-hydroxybenzoat	Ko
E-217	Propyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt	Ko
E-218	Methyl-p-hydroxybenzoat	Ko
E-219	Methyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt	Ko
E-220	Svovldioxid	An,Ko	E-nr. 220. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-221	Natriumsulfit	An,Ko	E-nr. 221. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-222	Natriumhydrogensulfit	An,Ko	E-nr. 222. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og i mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-223	Natriumdisulfit	An,Ko	E-nr. 223. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og i mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-224	Kaliumdisulfit	An,Ko	E-nr. 224. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-226	Calciumsulfit	An,Ko	E-nr. 226. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-227	Calciumhydrogensulfit	An,Ko	E-nr. 227. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-228	Kaliumhydrogensulfit	An,Ko	E-nr. 228. Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.
E-230	Diphenyl	Ko	E-nr. 230. Syntetisk konserveringsmiddel. Bruges især til overfladebehandling af citrusfrugter. Samme effekt fås med orto-Phenyl-phenol (E-nr. 231) og natrium-orto-Phenyl-phenol (E-nr. 232).
E-231	o-Phenylphenol	Ko
E-232	Natrium-o-phenylphenolat	Ko
E-234	Nisin	Ko	E-nr. 234. Antibiotisk konserveringsmiddel, der udvindes af en særlig bakterieart - Lactokokker - som forekommer i rå mælk og visse oste.
E-235	Natamycin	Ko	(Pimaricin). E-nr. 235. Antibiotisk konserveringsmiddel, der udvindes af en særlig bakterie.
E-239	Hexamethylentetramin	Ko	(Hexa) E-nr. 239. Syntetisk konserveringsmiddel, der især anvendes til fiskemarinader og stenbiderrogn (kaviar).
E-242	Dimethyldicarbonat	Ko	E-nr. 242. Meget kemisk aktivt konserveringsmiddel, der er forsvundet, inden det når frem til forbrugeren. Bruges til “koldsterilisation” af for eksempel en lukket karton. Når kartonen åbnes er konserveringseffekten væk.
E-249	Kaliumnitrit	Ko	E-nr. 249. Saltkonserveringsmiddel til kødprodukter. Virker også på farve og smag.
E-250	Natriumnitrit	Ko	E-nr. 250. Saltkonserveringsmiddel til kødprodukter. Virker også på farve og smag.
E-251	Natriumnitrat	Ko	E-nr. 251. Saltkonserveringsmiddel til kødprodukter. Virker også på farve og smag.
E-252	Kaliumnitrat	Ko	E-nr. 252. Saltkonserveringsmiddel til kødprodukter. Virker også på farve og smag.
E-260	Eddikesyre	Ko,Su	E-nr. 260. Syrligt konserveringsmiddel. Forekommer naturligt, idet eddikesyre er den syre, der gør eddike sur. Fremstilles ved gæring af alkohol eller syntetisk. Bruges også som smagsregulater.
E-261	Kaliumacetat	Ko,Su	E-nr. 261: Se Eddikesyre (E-nr. 260).
E-262	Natriumacetat	Ko,Su	E-nr. 262: Se Eddikesyre (E-nr. 260).
E-262	Natriumdiacetat	Ko,Su	E-nr. 262: Se Eddikesyre (E-nr. 260).
E-263	Calciumacetat	Ko,Su	E-nr. 263. Se Eddikesyre (E-nr. 260).
E-270	Mælkesyre	Ko,Su	E-nr. 270. En af de mest udbredte syrer i naturen som også dannes naturligt i kroppen. Fremstilles ved gæring af kulhydrater med mælkesyre-bakterier eller syntetisk. Saltene hedder lactater (E-nr, 325, E-nr. 327). Mælkesyre og lactater har konserverende effekt, og bruges desuden til at regulere surhedsgrad og smag. Da de desuden kan binde metaller, har de en forstærkende effekt på antioxidanter, der bruges til at hæmme harskning af fedt. Tilladt tilsætningsstof til danske økologiske produkter.
E-280	Propionsyre	Ko	E-nr. 280. Naturligt forekommende konserveringsmiddel.
E-281	Natriumpropionat	Ko	E-nr. 281. Se: Propionsyre.
E-282	Calciumpropionat	Ko	E-nr. 282. Se: Propionsyre.
E-283	Kaliumpropionat	Ko	E-nr. 283. Se: Propionsyre.
E-284	Borsyre	Ko	E-nr. 284. Mineralsk konserveringsmiddel, der forekommer naturligt i jordskorpen.
E-285	Natriumtetraborat (Boraks)	Ko	E-nr. 285. Se Borsyre (E-nr. 284).
E-290	Carbondioxid	Ko	E-nr. 290. Konserveringsmiddel, der også bruges til at give bobler i øl og sodavand. Naturligt forekommende luftart, der indgår i fotosyntekredsløbet.Tilladt tilsætningsstof til danske økologiske produkter.
E-296	Æblesyre	Ko,Su	E-nr. 296. Forekommer vidt udbredt i naturen, blandt andet som navnet siger, i æbler. DL?formen, der anvendes som tilsætningsstof, er syntetisk fremstillet. Anvendes som surhedsregulerende stof, men har samtidig konserverende egenskaber og en forstærkende effekt på antioxidanternes beskyttende virkning på olier og skrællede frugter og grønsager.
E-297	Fumarsyre	Su	E-nr. 297. Naturligt forekommende surhedsregulerende konserveringsmiddel.
E-300	Ascorbinsyre	An,M,Su	E-nr. 300. Ascorbinsyre og dets salte, ascorbater, er et naturligt forekommende vitamin, der findes i store mængder i f.eks. citroner, appelsiner, solbær og hyben. Fremstilles syntetisk. Ascorbinsyre har flere funktioner: 1) Næringsstof (vitamin C), 2) Antioxidant. Det vil sige, at stofferne forhindrer påvirkning af luftens ilt. Denne effekt kendes fra husholdningen, når man f. eks. kommer citronsaft på skrællede frugter og grøntsager, for at de ikke skal blive brune. 3) Surhedsregulerende middel. 4) Melbehandlingsmidddel (giver melet bedre bageevne). Medvirker desuden til farvedannelse og stabilisering af kødets røde farve. Har også en beskyttende effekt mod dannelse af nitrosaminer. Derfor har man i USA påbudt tilsætning af ascorbinsyre til bacon.
E-301	Natriumascorbat	An,Su	E-nr. 301. Se: Ascorbinsyre (E-nr. 300)
E-302	Calciumascorbat	An,Su	E-nr. 302. Se: Ascorbinsyre (E-nr. 300).
E-304	Ascorbylpalmitat	An	Ascorbylpalmitat (Ascorbylstearat) E-nr. 304.Se: Ascorbinsyre (E-nr. 300).
E-304	Ascorbylstearat	An
E-306	Tocopherolrig ekstrakt	An
E-307	Alfa-tocopherol	An
E-308	Gamma-tocopherol	An
E-309	Delta-tocopherol	An
E-310	Propylgallat	An	E-nr. 310. Syntetisk fremstillet antixodant. Fremstilles ud fra gallussyre, der ligner garvesyre. Begge forekommer naturligt.
E-311	Octylgallat	An	E-nr. 311. Syntetisk fremstillet antixodant. Fremstilles ud fra gallussyre, der ligner garvesyre. Begge forekommer naturligt.
E-312	Dodecylgallat	An	E-nr. 312. Syntetisk fremstillet antixodant. Fremstilles ud fra gallussyre, der ligner garvesyre. Begge forekommer naturligt.
E-315	Erythorbinsyre	An	E-nr. 315. Syntetisk fremstillet antioxidant, der minder om ascorbinsyre, men uden vitamin C effekt.
E-316	Natriumerythorbat	An	E-nr. 316. Se: Erythorbinsyre (E-nr. 315).
E-320	Butylhydroxyanisol (BHA)	An	E-nr. 320. Syntetisk fremstillet antioxidant.
E-321	Butylhydroxytoluen (BHT)	An	E-nr. 321. Syntetisk fremstillet antioxidant.
E-322	Lecithiner	An,K	E-nr. 322. Emulgator, der letter sammenblandingen af vand og olie. Forekommer naturligt i eksempelvis æggeblommer og soyabønner. Fremstilles på basis af soya.
E-325	Natriumlactat	An,Su	E-nr. 325. Naturligt forekommende surhedsregulerende middel (har også konserverende effekt).Tilladt tilsætningsstof til danske økologiske produkter.
E-326	Kaliumlactat	An,Su	E-nr. 326. Naturligt forekommende surhedsregulerende middel (har også konserverende effekt).
E-327	Calciumlactat	An,Su	E-nr. 327. Naturligt forekommende surhedsregulerende middel (har også konserverende effekt).
E-330	Citronsyre	An,Su	E-nr. 330. Naturligt forekommende. Findes, som navnet angiver, i særligt store mængder i citroner, hvorfra citronsyre også udvindes. Saltene, der kaldes citrater, fremstilles ud fra syren. Funktion: Antixidant og surhedsregulerende middel.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-331	Mononatriumcitrat	An,Sm,Su	E-nr. 331. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-331	Dinatriumcitrat	An,Sm,Su	E-nr. 331. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-331	Trinatriumcitrat	An,Sm,Su	E-nr. 331. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-332	Monokaliumcitrat	An,Sm,Su	E-nr. 332. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.
E-332	Trikaliumcitrat	An,Sm,Su	E-nr. 332. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.
E-333	Monocalciumcitrat	An,Sm,Su	E-nr. 333. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.
E-333	Dicalciumcitrat	An,Sm,Su	E-nr. 333. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.
E-333	Tricalciumcitrat	An,Sm,Su	E-nr. 333. Udvindes af citronsyre hvor citrater er betegnelse for saltene. (se citronsyre E 330) Surhedsregulerende midler. Desuden forstærker de antioxidanternes effekt ved at binde metaller som f. eks. jern og kobber, som fremskynder harsknings- og bruningsprocessen. Samme kombinationsevne kendes fra nyopskårne avocadofrugter, hvor skærefladen pensles med citronsaft for at hindre, at de bliver brune.
E-334	Vinsyre	An,H,Su	E-nr. 334. Surhedsregulerende middel. Forekommer naturligt i vindruer. Udvindes som et biprodukt ved vinfremstilling.Det anvendes til at give saft, marmelade og vin en ekstra syrlig smag, for eksempel til hyldeblomstsaft m.m.Fremmer også antioxidanternes virkning, så harskning og brunfarvning mindskes.
E-335	Mononatriumtartrat	An,H,Su	E-nr. 335. Se Vinsyre (E-nr. 334).
E-335	Dinatriumtartrat	An,H,Su	E-nr. 335. Se Vinsyre (E-nr. 334).
E-336	Monokaliumtartrat	An,H,Su	E-nr. 336. Se Vinsyre (E-nr. 334).
E-336	Dikaliumtartrat	An,H,Su	E-nr. 336. Se Vinsyre (E-nr. 334).
E-337	Natriumkaliumtartrat	An,H,Su	E-nr. 337. Se Vinsyre (E-nr. 334).
E-338	Phosphorsyre	An,Ko,Su	E-nr. 338. Produkt med mange egenskaber. Bruges blandt andet til at give cola syrlig smag. Har også konserverende effekt. Fremstilles ud fra naturligt forekommende mineraler. Fosfor er et livsnødvendigt mineral.
E-339	Mononatriumphosphat	An,O,Su
E-339	Dinatriumphosphat	An,O,Su
E-339	Trinatriumphosphat	An,O,Su
E-340	Monokaliumphosphat	An,O,Su
E-340	Dikaliumphosphat	An,O,Su
E-340	Trikaliumphosphat	An,O,Su
E-341	Monocalciumphosphat	An,H,O,Su	E-nr. 341. Salte fra de naturligt forekomne mineraler i phosphorsyre. Phosphater forekommer overalt i naturen, og er en livsnødvendighed for både dyr og planter. Phosphorforbindelser bruges i næsten alle industrielt forarbejdede levnedsmidler. I pulverprodukter virker det som antiklumpningsmiddel. Anvendes som surhedsregulerende middel ved ostefremstilling, og tilsættes sodavand (cola) for at opnå en syrlig smag.
E-341	Dicalciumphosphat	A,An,O,Su	E-nr. 341. Salte fra de naturligt forekomne mineraler i phosphorsyre. Phosphater forekommer overalt i naturen, og er en livsnødvendighed for både dyr og planter. Phosphorforbindelser bruges i næsten alle industrielt forarbejdede levnedsmidler. I pulverprodukter virker det som antiklumpningsmiddel. Anvendes som surhedsregulerende middel ved ostefremstilling, og tilsættes sodavand (cola) for at opnå en syrlig smag.
E-341	Tricalciumphosphat	A,An,O,Su	E-nr. 341. Salte fra de naturligt forekomne mineraler i phosphorsyre.Phosphater forekommer overalt i naturen, og er en livsnødvendighed for både dyr og planter. Phosphorforbindelser bruges i næsten alle industrielt forarbejdede levnedsmidler. I pulverprodukter virker det som antiklumpningsmiddel. Anvendes som surhedsregulerende middel ved ostefremstilling, og tilsættes sodavand (cola) for at opnå en syrlig smag.
E-343	Monomagnesiumphosphat	K
E-343	Dimagnesiumphosphat	K
E-350	Natriummalat	An,Su	E-nr. 350. Surhedsregulerende middel, der fremstilles ud fra æbelsyre.
E-350	Natriumhydrogenmalat	An,Su
E-351	Kaliummalat	An,Su
E-352	Calciummalat	An,Su
E-352	Calciumhydrogenmalat	An,Su
E-353	Metavinsyre	An,Su	E-nr. 353. Tilsætningsstof til vin, for at undgå bundfald. Fremstilles af vinsyre.
E-354	Calciumtartrat	An,Su	E-nr. 354. Se Vinsyre (E-nr. 334).
E-355	Adipinsyre	Su	E-nr. 355. Syntetisk fremstillet surhedsregulerende middel. (Har også antioxidant-effekt).
E-356	Natriumadipat	Su
E-357	Kaliumadipat	Su
E-363	Ravsyre	Su	E-nr. 363. Naturligt forekommende surhedsregulerende middel. Findes i broccoli, rabarber, asparges og ost.
E-380	Triammoniumcitrat	An,Su
E-385	Calciumdinatriumethylendiamintetraacetat (Calciumdinatrium-EDTA)	An,K
E-400	Alginsyre	K	E-nr. 400. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles af tang. Bruges især til is, marmelade og desserter.
E-401	Natriumalginat	K	E-nr. 401. Algin, der er et kulhydrat, udgør en vigtig del af cellevæggen i tang. Flere tangarter indeholder fra 15 - 40% algin. Ud fra algin fremstilles natriumalgin og alginsyre. Benyttes som stabilisator, emulgatorer samt fortyknings-/geleringsmiddel.
E-402	Kaliumalginat	K	E-nr. 402. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles af tang. Bruges især til is, marmelade og desserter.
E-403	Ammoniumalginat	K	E-nr. 403. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles af tang. Bruges især til is, marmelade og desserter.
E-404	Calciumalginat	K	E-nr. 404. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles af tang. Bruges især til is, marmelade og desserter.
E-405	Propylenglycolalginat	K	E-nr. 405. Stabilisator (til skum i øl) og emulgator (til dressinger). Fremstilles af algin og propylenglycol.
E-406	Agar	K	E-nr. 406. Naturligt forekommende fortykningsmiddel og stabilisator. Udvindes af tang. Se også agar-agar.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-407	Carrageenan	K	E-nr. 407. Et kulhydrat der udvindes af en særlig rødtang. Navnet kommer fra den irske havneby Carragheen. Man har i Irland i århundrede brugt Carrageenan i buddinger, hvor det også kaldes
E-407a	Forarbejdet Eucheuma-tang	K	E-nr. 407a. Stoffet minder om og bruges som caarageenan. Det udvindes også på samme måde (fra tang), men er ikke helt så udviklet som caarageenan.
E-410	Johannesbrødkernemel	K	E 410 bruges som stabilisator og fortykningsmiddel. Indgår i desserter, fiskevarer grøntkonserves, kryddersaucer og spædbørnemad. Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-412	Guargummi	K	E-nr. 412. Kulhydrat der udvindes af frøene fra Guarplanten, der meget ligner bælgplanten soya. (bruges også som kvægfoder).Anvendes i levnedsmidler som fortykningsmiddel og stabilisator (til is, ketchup, salater ol.)Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-413	Traganth	K	E-nr. 413. Stabilisator og fortykningsmiddel til salatdressinger, ketchup og lignende. Fremstilles af Astragalus-planten, der er småbuske der gror i bjergområder i blandt andet i Tyrkiet og Iran.
E-414	Arabisk gummi (Akaciegummi)	K	(Arabisk gummi) E-nr. 414. Vegetabilsk gummi. Bruges som stabilisator og fortykningsmiddel især til slik. Udvindes af akacietræer.
E-415	Xanthangummi	K	E-nr. 415. Industrielt fremstillet stabilisator og fortykningsmiddel. Anvendes især til kryddersaucer og salatdressing.
E-416	Karayagummi	K	E-nr. 416. Stabilisator fremstillet af det tørrede harpiks fra det buskagtige træ: Sterculia urens.
E-417	Taragummi	K	E-nr. 417. Stabilisator og fortykningsmiddel. Udvindes af frøene fra planten Caesalpinea spinosa. Anvendes mest til is, saucer og dressinger.
E-418	Gellangummi	K	E-nr. 418. Industrielt fremstillet stabilisator og fortykningsmiddel.
E-420	Sorbitol	K,Sø	E-nr. 420. Stabilisator og sødestof (Glucitol). Forekommer naturligt, men fremstilles ved kemisk behandling af stivelse.
E-420	Sorbitolsirup	K,Sø	E-nr. 420. Stabilisator og sødestof (Glucitol). Forekommer naturligt, men fremstilles ved kemisk behandling af stivelse.
E-421	Mannitol	K,Sø	E-nr. 421. Konsistens og sødestof der forekommer naturligt i manna. Har i større mængder afførende effekt.
E-421	Mannitol	K,Sø	E-nr. 421. Konsistens og sødestof der forekommer naturligt i manna. Har i større mængder afførende effekt.
E-422	Glycerol	K	E-nr. 422. Konsistensmiddel, der fremstilles af animalsk eller vegetabilsk fedt. Er ikke godkendt som sødestof selv om det har sødende virkning.
E-425	Konjacgummi	K	E-nr. 425. Naturligt forekommende stabilisator og fortykningsmiddel.
E-425	Konjacglucomannan	K
E-431	Polyoxyethylen(40)stearat	K
E-432	Polyoxyethylen(20)sorbitanmonolaurat (Polysorbat 20)	K
E-433	Polyoxyethylen(20)sorbitanmonooleat (Polysorbat 80)	K
E-434	Polyoxyethylen(20)sorbitanmonopalmitat (Polysorbat 40)	K
E-435	Polyoxyethylen(20)sorbitanmonostearat (Polysorbat 60)	K
E-436	Polyoxyethylen(20)sorbitantristearat (Polysorbat 65)	K
E-440	Pectin	K	E-nr. 440. Pektin er et kulhydrat, der forekommer i mange frugter og grønsager, hvor det styrker cellevæggene. Når frugt modner og bliver blød, er det blandt andet fordi pektinen nedbrydes. Som tilsætningsstof fremstilles det ud fra citron eller appelsinskaller, der indeholder 30% pektin. Efter udtrækning, opkoncentrering og tørring fås et fint pulver. Af pektin fås ved kemisk behandling amideret pektin. Pektin benyttes som fortykningsmiddel (geleringsmiddel). Pektin danner nemt geléer i sure levnedsmidler med højt sukkerindhold.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-440	Amideret pectin	K	E-nr. 440. Pektin er et kulhydrat, der forekommer i mange frugter og grønsager, hvor det styrker cellevæggene. Når frugt modner og bliver blød, er det blandt andet fordi pektinen nedbrydes. Som tilsætningsstof fremstilles det ud fra citron eller appelsinskaller, der indeholder 30% pektin. Efter udtrækning, opkoncentrering og tørring fås et fint pulver. Af pektin fås ved kemisk behandling amideret pektin. Pektin benyttes som fortykningsmiddel (geleringsmiddel). Pektin danner nemt geléer i sure levnedsmidler med højt sukkerindhold.
E-442	Ammoniumphosphatider	K	E-nr. 442. Stabilisator og emulgator fremstillet industriel (af blandt andet rapsfrø). Bruges primært i chokolade.
E-444	Saccharoseacetatisobutyrat	K	E-nr. 444. Industrielt fremstillet stof, der anvendes til at holde væsker klare og homogene.
E-445	Glycerolestere af fyrreharpiks	K	E-nr. 445. Fremstilles syntetisk ud fra fyrreharpiks og glycerol. Anvendes til at
E-450	Dinatriumdiphosphat	K,H,Sm	E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand. Var tidligere forbudt i Sverige på grund af vildledning (er nu tilladt).
E-450	Trinatriumdiphosphat	K,H,Sm	E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttest som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-450	Tetranatriumdiphosphat	K,H,Sm	E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-450	Tetrakaliumdiphosphat	K,H,Sm	E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-450	Dicalciumdiphosphat	K,H,Sm	E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttest som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-450	Monocalciumdiphosphat	K,H,Sm	E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand. Var tidligere forbudt i Sverige på grund af vildledning (er nu tilladt).
E-451	Pentanatriumtriphosphat	K	E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-451	Pentakaliumtriphosphat	K	E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-452	Natriumpolyphosphater	K	E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-452	Kaliumpolyphosphater	K	E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand. Var tidligere forbudt i Sverige på grund af vildledning (er nu tilladt).
E-452	Natriumcalciumpolyphosphater	K	E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.
E-452	Calciumpolyphosphater	K	E-nr. 450. Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand. Var tidligere forbudt i Sverige på grund af vildledning (er nu tilladt).
E-459	ß-cyclodextrin	M,S
E-460	Mikrokrystallinsk cellulose	K	E-nr. 460. Stabilisator og fortykningsmiddel. Findes naturligt i plantefibre.
E-460	Cellulosepulver	K	E-nr. 460. Stabilisator og fortykningsmiddel. Findes naturligt i plantefibre.
E-461	Methylcellulose	K	E-nr. 461. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles ud fra cellulose, der findes naturligt i plantefibre
E-463	Hydroxypropylcellulose	K	E-nr. 463. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles ud fra cellulose, der findes naturligt i plantefibre
E-464	Hydroxypropylmethylcellulose	K	E-nr. 464. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles ud fra cellulose, der findes naturligt i plantefibre
E-465	Methylethylcellulose	K	E-nr. 465. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles ud fra cellulose, der findes naturligt i plantefibre.
E-466	Carboxymethylcellulose	K	E-nr. 466 Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles ud fra cellulose, der findes naturligt i plantefibre
E-466	Natriumcarboxymethylcellulose	K	E-nr. 466. Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles ud fra cellulose, der findes naturligt i plantefibre
E-468	Tværbunden natriumcarboxymethylcellulose	K	E-nr. 468. Fremstillet ud fra cellulose. Får tabletter til at bruse op og opløses hurtigt, når de kommer i vand.
E-469	Enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose	K	E-nr. 469. Fremstilles ud fra cellulose, der findes i plantefiber. Bruges som stabilisator og emulgator.
E-470a	Natrium-, kalium- og calciumsalte af fedtsyrer	K
E-470b	Magnesiumsalte af fedtsyrer	K
E-471	Mono- og diglycerider af fedtsyrer	K
E-472a	Eddikesyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer	K
E-472b	Mælkesyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer	K
E-472c	Citronsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer	K
E-472d	Vinsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer	K
E-472e	Mono- og diacetylvinsyreestere af mono- og diglycerider fedtsyrer	K
E-472f	Blandede eddike- og vinsyreestere afmono- og diglycerider af fedtsyrer	K
E-473	Saccharoseestere af fedtsyrer	K
E-474	Saccharoseestere i blanding med mono- og diglycerider af fedtsyrer	K
E-475	Polyglycerolestere af fedtsyrer	K
E-476	Polyglycerolpolyricinoleat	K
E-477	Propylenglycolestere af fedtsyrer	K
E-479b	Termisk oxideret sojaolie omsat med mono- og diglycerider af fedsyrer	K
E-481	Natriumstearoyllactylat	K	E-nr. 481. Fremstilles ud fra mælkesyre og stearinsyre og bruges om stabilisator eller emulgator.
E-482	Calciumstearoyllactylat	K	E-nr. 482. Fremstilles ud fra mælkesyre og stearinsyre og bruges om stabilisator eller emulgator.
E-483	Stearyltartrat	K	E-nr. 483. Stof med bageforbedrende effekt, der fremstilles syntetisk ud fra stearinsyre og vinsyre.
E-491	Sorbitanmonostearat	K	E-nr. 491. Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.
E-492	Sorbitantristearat	K	E-nr. 492. Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.
E-493	Sorbitanmonolaurat	K	E-nr. 493. Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.
E-494	Sorbitanmonooleat	K	E-nr. 494. Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.
E-495	Sorbitanmonopalmitat	K	E-nr. 495. Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.
E-500	Natriumcarbonat	H,Su	E-nr. 500. (soda) Hæve- og surhedsregulerende middel. Fremstilles af kogesalt og kuldioxid.
E-500	Natriumhydrogencarbonat	H,Su	E-nr. 500. (Natron, tvekulsurt natron). Fremstilles ud fra kogesalt og kuldioxid. Bruges som surhedsregulerende middel og som bagepulver.
E-500	Natriumsesquicarbonat	H,Su	E-nr. 500. Blandingsstof mellem natriumcarbonat og natriumhydrogencarbonat. Surhedsregulerende middel.
E-501	Kaliumcarbonat	H,Su	(Potaske) E-nr. 501. Hævemiddel som findes naturligt, men fremstilles syntetisk.
E-501	Kaliumhydrogencarbonat	H,Su	E-nr. 501. Hævemiddel som findes naturligt, men fremstilles syntetisk.
E-503	Ammoniumcarbonat	H	(Hjortetaksalt) E-nr. 503. Hævemiddel fremstillet af ammoniak og kuldioxid.
E-503	Ammoniumhydrogencarbonat	H	E-nr. 503. Hævemiddel fremstillet af ammoniak og kuldioxid.
E-504	Magnesiumcarbonat	A,Su	E-nr. 504. Naturligt forekommende surhedsregulerende middel.
E-504	Magnesiumhydroxidcarbonat (Magnesiumhydrogencarbonat)	Su
E-507	Saltsyre	Su	E-nr. 507. Naturlig syre, der bruges surhedsregulerende. Fremstilles kemisk.
E-508	Kaliumchlorid	Su	E-nr. 508. Naturligt forekommende stof, der anvendes i stedet for almindeligt salt.
E-509	Calciumchlorid	Su	E-nr. 509. Erstatning eller supplement til kogesalt. Kendes også som vejsalt.
E-510	Ammoniumchlorid		(Salmiak) E-nr. 510. Giver den typiske salmiaksmag. Fremstilles industrielt.
E-511	Magnesiumchlorid	Su	E-nr. 511. Bruges til at påvirke vandkvaliteten i øl og sodavand. Fremstilles industrielt.
E-512	Stannochlorid	K	E-nr. 512. Stabiliserer farven i asparges.
E-513	Svovlsyre	Su	E-nr. 513. Surhedsregulerende middel. Fremstilles kemisk.
E-514	Natriumsulfat	Su	E-nr. 514. Salt af svovlsyre. Forekommer naturligt i mineral og havvand. Bruges til justering af mineralvand og til afføringsmiddel
E-514	Natriumhydrogensulfat	Su	E-nr. 514. Salt af svovlsyre. Forekommer naturligt i mineral og havvand. Bruges til justering af mineralvand.
E-515	Kaliumsulfat	Su	E-nr. 515. Salt af svovlsyre. Bruges til justering af mineralvand.
E-515	Kaliumhydrogensulfat	Su	E-nr. 515. Salt af svovlsyre. Bruges til justering af mineralvand.
E-516	Calciumsulfat	A,K,Su	(Gips) E-nr. 516. Næringssalt til gær. Vandjustering til øl og sodavand. Fyldstof til tabletter.
E-520	Aluminiumsulfat	K	E-nr. 520. Fremstilles af aluminium og svovlsyre. Bruges som stabilisator af æggehvider og kandiserede frugter/grøntsager
E-521	Aluminiumnatriumsulfat	K	E-nr. 521. Fremstilles af aluminium og svovlsyre. Bruges som stabilisator af æggehvider og kandiserede frugter/grøntsager.
E-522	Aluminiumkaliumsulfat	K	E-nr. 522. Fremstilles af aluminium og svovlsyre. Bruges som stabilisator af æggehvider og kandiserede frugter/grøntsager.
E-523	Aluminiumammoniumsulfat	K	E-nr. 523. Fremstilles af aluminium, ammoniak og svovlsyre. Bruges som stabilisator af æggehvider og kandiserede frugter/grøntsager
E-524	Natriumhydroxid	Su	E-nr. 524. (Kaustisk soda, ætsnatron). Bruges til neutralisering af syre. Er i koncentreret form stærkt ætsende, men vil i levnedsmidler forekomme meget stærkt fortyndet.
E-525	Kaliumhydroxid	Su	E-nr. 525. (Ætskali). Bruges til neutralisering af syre. Er i koncentreret form stærkt ætsende, men vil i levnedsmidler forekomme meget stærkt fortyndet.
E-526	Calciumhydroxid	Su	E-nr. 526. (Læsket kalk). Bruges i stærkt fortyndet form til justering af kalkindholdet i vand (til for eksempel øl).
E-527	Ammoniumhydroxid	Su	E-nr. 527. (Salmiakspiritus). Bruges til neutralisering af syrer i stærkt fortyndet form.
E-528	Magnesiumhydroxid	Su	E-nr. 528. Base og tablethjælpestof. Magnesiumoxid (E-nr. 530 ) har samme funktion. Fremstilles industrielt.
E-529	Calciumoxid	Su	E-nr. 529. Base (surhedssænkende middel). Fremstilles ud fra kalk.
E-530	Magnesiumoxid	Su	(Brændt magnesia) E-nr. 530. Base og tablethjælpestof. Magnesiumhydroxid (E-nr. 528 ) har samme funktion. Fremstilles industrielt.
E-535	Natriumferrocyanid	A	E-nr. 535. Syntetisk fremstillet antiklumpningsmiddel (til salt).
E-536	Kaliumferrocyanid	A	E-nr. 536. Syntetisk fremstillet antiklumpningsmiddel (til salt).
E-538	Calciumferrocyanid	A	E-nr. 538. Syntetisk fremstillet antiklumpningsmiddel (til salt).
E-541	Natriumaluminiumphosphat, surt	H	E-nr. 541. Industrielt fremstillet hævemiddel. Benyttes især til
E-551	Siliciumdioxid	A,K	(Kiselsyre) E-nr. 551. Naturligt forekommende, industrielt fremstillet antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof.
E-552	Calciumsilikat	A,K	E-nr. 552. Naturligt forekommende antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof.
E-553	Magnesiumsilikat	A,K	E-nr. 553.
E-553	Magnesiumtrisilikat	A,K	E-nr. 553. Syntetisk talkum, mineral der forekommer i naturen. Anvendes om antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof.
E-553	Talkum	A,K,O	E-nr. 553. Naturligt forekommende mineral bestående af magnesiumsilikat. Bruges som antiklumpningsmiddel, tablethjælpestof og slipmiddel.
E-554	Natriumaluminiumsilikat	A,K	E-nr. 554. Salt af kiselsyre, der forekommer naturligt i de mineraler, der kaldes zeolitter. Bruges til antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof
E-555	Kaliumaluminiumsilikat	A,K	E-nr. 555. Salt af kiselsyre, der forekommer naturligt i de mineraler, der kaldes zeolitter. Bruges til antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof.
E-556	Calciumaluminiumsilikat	A,K	E-nr. 556. Salt af kiselsyre, der forekommer naturligt i de mineraler, der kaldes zeolitter. Bruges til antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof.
E-559	Aluminiumsilikat (Kaolin)	A	(Kaolin) E-nr. 559. Naturligt forekommende antiklumpningsmiddel.
E-570	Fedtsyrer	A,K	E-nr. 570. Fedtsyrerne er hovedbestanddelen af fedtet. Fedtsyrernes egenskaber afhænger af den kemiske mætningsgrad, kædelængde og type af dobbeltbinding. De kan opdeles i mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer, og de fleste kan dannes i kroppen. Dog kan man ikke danne de essentielle fedtsyrer, n-3 (udtales
E-574	Gluconsyre	H,Su	E-nr. 574. Naturligt forekommende stof, der blandt andet opstår, når kroppen forbrænder glucose (sukker). Bruges til hævemiddel og surhedsregulering samt til farvestabilisering af kødvarer.
E-575	Glucono-delta-lacton	H,Su
E-576	Natriumgluconat	H,Su
E-577	Kaliumgluconat	H,Su
E-578	Calciumgluconat	H,Su	E-nr. 579. Jernsalt fremstillet af gluconsyre. Bruges til sortfarvning af oliven. Ferrolactat (E-nr. 585) har samme funktion.
E-579	Ferrogluconat	K	E-nr. 579. Jernsalt fremstillet af gluconsyre. Bruges til sortfarvning af oliven. Ferrolactat (E-nr. 585) har samme funktion.
E-585	Ferrolactat	K
E-620	Glutaminsyre	S	(Det tredie krydderi) E-nr. 620. Smagsforstærkende stof. Aminosyre (protein-del), der forekommer i næsten alle grøntsager samt hvede og soya. Oprindeligt udvundet af tang. Fremstilles nu af hvede, soya eller specielle bakterier.
E-621	Mononatriumglutaminat	S	E-nr. 621. Det tredie krydderi er industrielt fremstillet (natriumglutaminat). Det fremhæver de smagsstoffer der findes i en given ret. Det bruges ofte til at give smag på leverpostej, kinesiske supper, og kødpålæg. Det 3. krydderi kan anvendes som erstatning for salt.
E-622	Monokaliumglutaminat	S
E-623	Calciumdiglutaminat	S
E-624	Monoammoniumglutaminat	S
E-625	Magnesiumdiglutaminat	S
E-626	Guanylsyre	S	E-nr. 626. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk.Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-627	Dinatriumguanylat	S	E-nr. 627. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-628	Dikaliumguanylat	S	E-nr. 628. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-629	Calciumguanylat	S	E-nr. 629. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-630	Inosinsyre	S	E-nr. 630. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-631	Dinatriuminosinat	S	E-nr. 631. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-632	Dikaliuminosinat	S	E-nr. 632. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-633	Calciuminosinat	S	E-nr. 633. Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk.
E-634	Calcium-5’-ribonucleotider	S
E-635	Dinatrium-5’-ribonucleotider	S
E-640	Glycin	S	E-nr. 640. Smagsforstærkende og surhedsregulerende stof, der er en naturlig bestanddel af levnedsmidler.
E-640	Natriumglycinat	S
E-900	Dimethylpolysiloxan	Sk	E-nr. 900. Skumdæmpningsmiddel, der fremstilles ud fra kvarts-sand. (strandsand).
E-901	Bivoks, hvidt og gult	O	E-nr. 901. Overfladebehandlingsmiddel til for eksempel slik og tabletter.
E-902	Candelillavoks	O	E-nr. 902. Overfladebehandlingsmiddel, der udvindes af træet Euphorbia antisyphilitica. Bruges også til skosværte og bonevoks.
E-903	Carnaubavoks	O	E-nr. 903. Overfladebehandlingsmiddel. Findes på bladene af en brasilianske viftepalme (Copornica cerifera). Bruges til overfladebehandling af frugter og slik. Anvendes også til kosmetik.
E-904	Shellak	O	E-nr. 904. Overfladebehandlingsmiddel udvundet af en orientalsk bladlus (Lakschadia eller lakskjoldlus). Giver en blank, pæn overflade. Bruges til slik, tabletter og frugt, især æbler.
E-905	Mikrokrystallinsk voks	O	E-nr. 905. Overfladebehandlings- og smøremiddel, der udvindes af råolie.Paraffin bruges også som tyggegummibasis og til skorpen af oste.
E-912	Montansyreestere	O	E-nr. 912. Overfladebehandlingsmiddel udvundet af bjergvoks. Må kun bruges til citrusfrugter, melon, avocado, ananas, mango og papaya.
E-914	Oxideret polyethylenvoks	O	E-nr. 914. Syntetisk fremstillet overfladebehandlingsmiddel. Bruges også som base for tyggegummi.
E-920	Cystein	M	(L-Cystein). E-nr. 920. Melbehandlingsmiddel. Cystein er en aminosyre (protein-del), der forekommer naturligt i maden.
E-927	Carbamid	K	(Urinstof). E-nr. 927. Urinstof fremkommer som en del af stofskifteprocessen. Fremstilles syntetisk. Bruges som blødgørende middel i tyggegummi og markedsføres som carries-forebyggende (tandsygdom).
E-938	Argon	Ko	E-nr. 938. Gas der anvendes ved “lufttæt” pakning. Bruges sammen med andre gasser.
E-939	Helium	Ko	E-nr. 939. Gas der anvendes ved
E-941	Nitrogen	D,Ko	(Kvælstof) E-nr. 941. Gas der anvendes ved “lufttæt” pakning. Bruges sammen med andre gasser.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-942	Dinitrogenoxid	D	(Kvælstofoverilte, lattergas). E-nr. 942. Drivmiddel til flødeskum på dåse.
E-948	Oxygen	Ko	(Ilt) E-nr. 948. Pakkegas. Bruges i blandinger sammen med kvælstof og kuldioxid.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.
E-950	Acesulfamkalium		(Sunett). E-nr. 950. Syntetisk fremstillet sødestof. (kaloriefrit).
E-950	Acesulfamkalium	S,Sø	(Sunett). E-nr. 950. Syntetisk fremstillet sødestof. (kaloriefrit).
E-951	Aspartam	S,Sø	(Nutrasweet, Canderel). E-nr. 951. Syntetisk fremstillet sødestof. (kaloriefrit). Når man spiser aspartam, spaltes stoffet i tarmen til træsprit og 2 aminosyrer: phenylalanin og asparaginsyre. Aminosyrerne nedbrydes på naturlig vis, undtaget hos mennesker der lider af Føllings syge. Har man Føllings syge, mangler man evnen til at nedbryde phenylalanin, og skal undgå aspartam og phelylalanin- holdige fødevarer.
E-952	Cyclaminsyre	Sø
E-952	Calciumcyclamat	Sø	E-nr. 952. Syntetisk fremstillet sødestof.
E-952	Natriumcyclamat	Sø
E-953	Isomalt	Sø	E-nr. 953. Syntetisk fremstillet sødestof og konsistensmiddel.
E-954	Saccharin	Sø	E-nr. 954. Syntetisk fremstillet sødestof. (kaloriefrit).
E-954	Calciumsaccharin	Sø
E-954	Kaliumsaccharin	Sø
E-954	Natriumsaccharin	Sø
E-957	Thaumatin	S,Sø	E-nr. 957. Et protein, der anvendes som sødestof. Udvindes af frugten fra en afrikansk plante kaldet Thaumatococcus danielii. Har meget
E-959	Neohesperidindihydrochalcon	S,Sø	E-nr. 959. Sødestof udvundet af citrusfrugter. Bruges ikke enkeltstående som sødemiddel, da det har bismag.
E-965	Maltitol	K,Sø	E-nr. 965. Konsistens- og sødestof fremstillet ved kemisk behandling af stivelse.
E-965	Maltitolsirup	K,Sø
E-966	Lactitol	K,Sø	E-nr. 966. Konsistens- og sødestof fremstillet ved modificering af mælkesukker.
E-967	Xylitol	K,Sø	E-nr. 967. Hører under sødestoffer som hovedsageligt bliver brugt i industrien. Bruges i stedet for sukker. Xylitol adskiller sig fra de egentlige kunstige/syntetiske sødestoffer ved at være nært beslægtet med sukker i kemisk henseende. Produktet indeholder 2.4 kalorier pr. gram.Fremstilles ved kemisk behandling af træsukker.
E-999	Quillaiaekstrakt	K	E-nr. 999. Skummiddel fremstillet af kvillaja-bark.
E-1103	Invertase	K	E-nr. 1103. Enzym, som udvindes af almindeligt gær.
E-1105	Lysozym	Ko	E-nr. 1105. Enzym, der udvindes af æg (findes også i spyt).
E-1200	Polydextrose	K	E-nr. 1200. Sukkererstatning (uden sødende effekt), der fremstilles syntetisk.
E-1201	Polyvinylpyrrolidon	K
E-1202	Polyvinylpolypyrrolidon	K
E-1404	Oxideret stivelse	K
E-1410	Monostivelsephosphat	K
E-1412	Distivelsephosphat	K
E-1413	Phosphateret distivelsephosphat	K
E-1414	Acetyleret distivelsephosphat	K
E-1420	Acetyleret stivelse	K
E-1422	Acetyleret distivelseadipat	K
E-1440	Hydroxypropylstivelse	K
E-1442	Hydroxypropyldistivelsephosphat	K
E-1450	Stivelsenatriumoctenylsuccinat	K
E-1451	Acetyleret oxideret stivelse	K
E-1505	Triethylcitrat	K	E-nr. 1505. Syntetisk fremstillet stabilisator til æggehvider.
E-1518	Glyceryltriacetat	K	(Triacetin). E-nr. 1518. Syntetisk fremstillet fugtighedsbevarende middel og bærestof.

Kilde til listen: Fødevarestyrelsen.

E-nummer liste

Mad og Drikke - www.mad-og-drikke.dk